Indvandrere bliver ikke hørt af Overdanmark

Den eneste kontakt mellem beslutningstagere og indvandrerne er i dag Rådet for Etniske Minoriteter, der stemples som en parodi

Lokalpolitik 2. marts 2003 07:00

KØBENHAVN: I et tilrøget foreningslokale på Vesterbro satte repræsentanter for jugoslaviske, pakistanske og tyrkiske foreninger sig sammen i 1976. På tværs af de mange sprog var mødedeltagerne utilfredse med, at den nye betænkning om gæstearbejdernes pligter og rettigheder var vedtaget, uden at indvandrerne blev spurgt eller hørt. Sådan opstod Gæstearbejdernes Fællesråd. I dag, en hel generation senere, er indvandrerne slået tilbage, hvor de begyndte. Integrationsministeriets eneste kontakt til den befolkningsgruppe, ministeren i det seneste år har spyttet i stribevis af love ud om, er Rådet for Etniske Minoriteter. Formanden Sükrü Ertosun har stort set ikke optrådt i offentligheden, siden han blev valgt for et halvt år siden. Siden 2000 har rådet udelukkende været sammensat af repræsentanter fra de lokale integrationsråd, en konstruktion der blev modtaget med stor skepsis især i det gamle råd, der bestod af repræsentanter fra tilskudsberettigede organisationer. Allerede dengang beklagede rådsmedlemmerne sig over, at deres synspunkter sjældent blev taget til efterretning i det politiske system. I dag står det endnu værre til: Rådet er stort set usynligt og ifølge SF's Kamal Qureshi helt uden for indflydelse. - Rådet er aldrig nogensinde blevet taget alvorligt af de siddende ministre og derfor heller ikke af de andre politikere eller af minoritetsgrupperne. Det er blevet misbrugt til, at regeringen med god samvittighed kan sige, at minoriteterne er blevet hørt, siger Kamal Qureshi Magtudredningens formand, professor i statskundskab Lise Togeby, mener, at politikerne er nødt til at inddrage indvandrerne. Også selv om det er besværligt og koster hårdt arbejde - de store indvandrerorganisationer vil altid være kulturelle kludetæpper og skille sig ud fra samfundets øvrige interesseorganisationer, der er vokset ud af den hundredårige danske foreningskultur. Som forløbet omkring hedengangne INDsam tydeligt viste. - Men systemet er nødt til at gøre noget, selv om der kommer konflikter. Der skal være kontakt til indvandrermiljøerne, hvis integrationslovgivningen skal fungere. Og når systemet sætter indvandrernes repræsentanter uden for indflydelse, medvirker det helt sikkert til den magtesløshed og opløsning, vi desværre har oplevet, siger Lise Togeby. Hun understreger, at indvandrerne på det lokale niveau er i fuld gang med at koble sig på demokratiet. I Hedensted nær Horsens stemte 96 pct. de tyrkiske indvandrere til seneste kommunalvalg - også selv om ingen tyrkiske kandidater stillede op. Bekæmper sig selv For tiden forsøger en gruppe københavnske indvandrere at bygge et hus oven på ruinen af de mange paraplyorganisationer, der er styrtet i grus. "Dansk Integrationssamvirke" skal ifølge Hamid El Mousti fra Københavns Borgerrepræsentation bliver minoriterernes svar på fagbevægelsens LO. - Vi lever i foreningsdanmark: Hvis man vil have indflydelse, skal man lave en forening. Politikerne forhandler jo ikke med enkeltpersoner, men med organisationer. 14 dage efter stiftelsen tæller organisationen dog blot 11 medlemmer ud af landets mange hundrede indvandrerforeninger, men Hamid El Mousti satser på, at Dansk Integrationssamvirke på et tidspunkt kan fusionere med POEM, der under den kontroversielle formand Bashy Quraishy er indvandrernes eneste nuværende talerør herhjemme. Hamid El Mousti erkender, at det bliver svært - ikke mindst fordi, det i princippet er umuligt at finde fælles træk ved nogle hundredtusind indvandrere fra alle regioner på kloden. Det mest tydelige eksempel er det indædte had mellem Bashy Quraishy og det radikale folketingsmedlem Naser Khader. Fejdens seneste kapitel er, at Naser Khader for tiden stiller aggressive skriftlige spørgsmål til integrationsministeren om Quraishys dobbeltroller. Imens er der en anden udvikling på området, fortæller Lise Togeby. Det en klar tendens mod, at det i stedet er repræsentanter for religiøse grupperinger, der sætter dagsordenen på vegne af de danske indvandrere.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...