Indvandrere har længere vej til job i Nordjylland

Rukhshana Hashimi fra Afghanistan er en undtagelse. Hun har i modsætning til flertallet af indvandrere fundet sig et arbejde. Og så endda i Nordjylland.

Rukhshana Hashimi - et ek­sem­pel på, at kvin­der med ind­van­drer­bag­grund kan fin­de fod­fæs­te på det dan­ske ar­bejds­mar­ked. Foto: Pe­ter Lang­kil­de

Rukhshana Hashimi - et ek­sem­pel på, at kvin­der med ind­van­drer­bag­grund kan fin­de fod­fæs­te på det dan­ske ar­bejds­mar­ked. Foto: Pe­ter Lang­kil­de

Tal fra integrationsministeriet viser nemlig, at det kniber lidt mere med at få gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ud på jobmarkedet i Nordjylland, end tilfældet er i landet som helhed. I 2005 var der 11.526 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mellem 16 og 64 år i Nordjylland. Af dem var 5100 - svarende til 44 procent - i beskæftigelse. På landsplan var 47,5 procent i beskæftigelse. - Det går typisk langsommere i udkantsområderne. Her er der ikke så mange flaskehalse, og derfor ser man ikke i så høj grad flygtninge og indvandrere som en ressource på arbejdsmarkedet, siger Ken Nielsen, centerleder ved Videncenter Nord i Aalborg. Han tilføjer, at 78 procent af de arbejdsløse indvandrere og efterkommere står uden erhvervskompetencer. - En stor del af dem er kvinder. Og ud over at de er ufaglærte, har de for en stor dels vedkommende andre problemer, som eksempelvis traumer, siger Ken Nielsen, der peger på behovet for bedre sagsbehandling ude i kommunerne. - Mange sagsbehandlere hæfter sig ved påklædning og sprog og vurderer på den baggrund, at kvinderne ikke er klar til arbejdsmarkedet, siger Ken Nielsen. Rukhshana Hashimi er imidlertid et eksempel på, at det kan lade sig gøre at slå døren ind til arbejdsmarkedet. Sammen med 16 indvandrerkvinder har hun været med i et projekt, der skal få dem ind i hotelbranchen. I dag har ni af dem fast arbejde. erhverv@nordjyske.dk

Forsiden