Indvandring skader os ikke

Kamal er lige blevet færdig på tandlægehøjskolen med 9 i snit, og overvejer nu, hvor han skal slå sig ned som tandlæge. Skal det London, Toronto, Karachi, hvor hans bedsteforældre bor eller skal det være Vejle.

Tandpleje 8. september 2004 20:52

Han vil gerne blive i Danmark, men han er lidt nervøs for, om han kan få kunder nok. Før han beslutter sig, vælger han at læse Helle Hartmann Nielsens (HHN) indlæg (3.9.). Først bliver han meget glad, for HHN bedyrer, at hun og andre højrefløjsdanskere intet har imod folk med en anden race end den lyse danske. Men glæden varer kort, for ret hurtigt finder Kamal ud af, at det er ikke hans hudfarve, der er noget i vejen med. Det er hans religion og kultur. Og inden længe bliver han mistænkt for at være kriminel, siden der er så mange af hans slags, der sidder i fængsel. Han bliver også beskyldt for at tænke det værste om danske kvinder, for det gør jo sådan en som ham. Og sidst men ikke mindst er han nok også en terrorist, for man kan jo bare se på sammenhængen mellem antallet af muslimer og terrortrusler i London. Efter at have læst indlægget, opgiver han tanken om at få en praksis i Vejle, for det virker heller ikke som om, at HHN vil bryde sig om at få Kamal til nabo, for slet ikke at tale om at være kunde hos ham. Kamal tager derfor den beslutning, at han vil være tandlæge i Toronto, et sted, hvor han bare kan få lov til at være borger som alle mulige andre borgere i Toronto. Hvor han kan få lov til at leve uden at blive mistænkt for at være kriminel, kvindehader eller terrorist. Hvilke konsekvenser får Kamals beslutning for Danmark. Det bliver så sandelig mere monoetnisk, men det mister til gengæld alle de penge, som landet har investeret i hans uddannelse. Med årene vil situationen i Vejle måske også blive den, at der kommer mangel på tandlæger. Til den tid vil HHN nok ærgre sig over hendes verbale udfald mod folk med en anden kultur. Hver dansk kvinde fødte i 2003 1,7 barn. I 1984 var tallet helt nede på 1,4 barn. Selv højrefløjen burde vide, at der skal to, jeg gentager to til en tango, og det kommer efter børn. Når danske kvinder altså ikke føder 2 børn, har det som konsekvens, at befolkningstallet vil stagnere, med mindre vi åbner op for en indvandring. Det er ret utroligt, at en repræsentant for Dansk Folkeparti kalder denne kendsgerning, som alle kan læse på Danmarks Statistik, for at være udansk. Har man så svært ved at se kendsgerningerne i øjnene? Det er ligeledes sørgeligt at en akademiøkonom som HHN kommer med ingen løsninger på dette problem. Vi kan løse alle de problemer, der kommer med at omdanne Danmark fra et udvandringsland til et indvandringsland, men det kræver folk, der tør se problemerne i øjnene, og har vilje til at gøre noget ved dem. Først og fremmest handler det om at vende stemningen mod indvandrerne. Fra hele tiden at fokusere på det negative og mistænkeliggøre en hel samfundsgruppe, til at sige: "Velkommen. Find jer en plads, hvor I kan arbejde og inspirere os. Vi har brug for jer." Danmark går ikke under, selv om 20 pct. af befolkningen kommer til at bestå af folk, der ikke er medlem af den hellige danske folkekirke, men det bliver et anderledes Danmark. Hvad var det egentlig, der skete med indvandrerlandet over alle, USA? Blev det ikke en stormagt?

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...