Indvielse af nye lokaler

Aalborg 14. september 2002 08:00

MIDTBYEN: Vor Frue sogns menighedsråd købte ved årsskiftet den tidligere præstebolig - måske bedre kendt som "det gamle børnebibliotek" - den lyserøde bindingsværksbygning i Niels Ebbesens Gade. Det skete for at få bedre kontorfaciliteter og mødelokaler. Samtidig er det også forbedring i forhold til de mest elementære behov for sammenkomster og aktiviteter i øvrigt. Også kirkens orgel har gennemgået en omfattende restaurering. I løbet af de seneste måneder er lokalerne blevet ombygget og indrettet. Selv om der stadig mangler nogle detaljer, er man nu så langt fremme, at man er klar til at præsentere herlighederne. Det sker ved et åbent hus arrangement i dag. Man mødes i kirken kl. 10, og der er andagt ved domprovst Arne Mumgaard kl. 10.30. Der bliver rundvisning i kirken og de nye lokaler, og man serverer et let traktement i konfirmandstuen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...