Moskva

Indy får kommunister til at se rødt

Moskva: Kommunisterne i Sankt Petersborg har set sig gal på den nye film "Indiana Jones og Krystalkraniets Hemmelighed". De fordømmer den som anti-sovjetisk propaganda, der forvrænger historiske fakta. - Vi besejrede Hitler sammen med Amerika, og vi gav dem vores sympati, da de blev ramt af Osama bin Laden. Men nu skræmmer de børn med kommunister. Disse folk har ingen skam i livet, siger Viktor Perov fra kommunistpartiet i Ruslands næststørste by./ritzau/