Ineffektive White Hawks tabte

Skudstatisikken vandt de klart, men hjemmeholdet fra Frederikshavn White Hawks fik ingen point ud af anstrengelserne i søndagens hjemmekamp mod topholdet Herning, der vandt 1-4.

Chancerne havde de hvide høge, men det lykkedes kun en enkelt gang at få pucken i Gerning-målet. Foto: Kim Dahl Hansen

Chancerne havde de hvide høge, men det lykkedes kun en enkelt gang at få pucken i Gerning-målet. Foto: Kim Dahl Hansen

Høgene havde ikke tabt hjemme til midtjyderne i denne sæson, og de startede også flot ud og dominerede det første kvarter klart. Alt prellede dog af på gæsternes keeper Timo Leinonen, og i stedet blev det 0-1 på en klar keeperfejl af Lubor Pisar. Det knækkede moral hos frederikhavnerne og Herning havde frit spil til at bringe sig foran med tre mål i løbet af anden periode. Det betød, at Pisar gik ud til fordel for unge Dennis Aaby, og straks efter fik Frederikshavn reduceret til 1-3 ved Martin Spanhel. Det tændte et håb og White Hawks havde talrige muligheder og overtral for at udbygge føringen både i slutningen af anden og starten af tredje periode. Skarpheden manglede dog fortsat og i stedet slog Herning til og scorede i tomt mål til sidst. - Jeg synes egentlig, at vi spiller en god kamp, selv om det er træls at stå og sige, når man har tabt. Men vi kan bare ikke få scoret, sukkede Frederikshavns Christian Schioldan efter opgøret. Hør hele interviewet med Schioldan herunder: {{-------------------------------- LYD: 0712 SCHIOLDAN NET TID: 00:00 UD : ----------------------------------}}