Lokalpolitik

Ineffektivt sundhedsvæsen i Farsø

Åbent brev til amtsborgmester Orla Hav. Kære Orla Hav, jeg tillader mig hermed rette henvendelse til dig for at fortælle om mine "oplevelser" med Ortopædkirurgi Nordjylland – et lægefagligt område med en udgift i størrelsesordenen 250 millioner kroner.

Min erfaring er, at vi som både skatteborgere og patienter ikke her opnår de forventede resultater, og såfremt mine oplevelser ikke er enestående - hvad jeg har stærke formodninger for - er der et stort besparelsespotentiale grundet udygtighed eller manglende kompetence. Disse mangler får også økonomisk indflydelse for primærkommunerne for slet ikke at tale om det der ikke kan gøres op i penge - nemlig patienternes velbefindende og helbredelse. 18. november 2004 kom min 11-årige datter til skade i højre fod ved et fald på skolen i Fjerritslev. En henvisning fra vor lokale læge førte til Farsø Sygehus. Og her startede en lang række undersøgelser i Farsø indtil 25. januar 2005, uden at det førte til et tilfredsstillende resultat og det gav frustrationer og manglende tiltro til sygehusvæsenet. Kort hændelsesforløb i Farsø 18. november: Gipsskinne - ikke støtte på foden i 10 dage - fod rask efter fem uger. 2. december Nyt brud overset i første omgang – "walker-støvle" i to uger. 16. december: intet nyt brud alligevel – ikke tilfredsstillende heling - 14 dage mere med "walker-støvle". Ømhed i fod. 3. januar 2005: Ffrakturlinie tydelig - læge konstaterer efter patienten gik tre skridt uden at prøve foden helt af ingen bandagering eller "walker-støvle" – må gerne cykle (hvis ikke hun vælter!) og svømme. 11. januar: Fortsat smerter nu aflaste med to krykkestokke i to uger. 25. januar: Fortsat smerter - fortsat frakturlinie – nu tages et røntgenbillede af den raskefod til sammenligning! Beslutning om viderebehandling i Aalborg. Da vi 30. januar 2005 endnu ikke havde hørt fra Aalborg sendte jeg en klage over behandlingen og anmodede samtidigt om aktindsigt i min datter journal mv. Da jeg fik et intetsigende svar og fortsat ikke havde hørt fra Aalborg sendte jeg 5. februar en mail til formanden for sygehusudvalget Karl Bornhøft (SF) med en klage over behandlingen herunder vedrørende aktindsigt. Dagen forinden havde jeg været i telefonisk kontakt med Aalborg for at høre hvornår min datter kunne behandles. Efter at være stillet om 13 gange fik jeg at vide, at grundet ferie ville der gå mindst 14 dage før jeg fik svar. Og Aalborg var ikke informeret om, at der her var en sag, som man åbenbart ikke kunne løse i Farsø med et meget langt tidsforløb. Der mistede jeg tålmodigheden og "kæden faldt af". Den 14. februar 2005 svarede Karl Bornhøft, at sagen nu ville blive undersøgt. Den 20. februar 2005 oplyste jeg overfor Karl Bornhøft, at min datter var blevet opereret 8. februar og havde fået indopereret en skrue i foden og fået pålagt gips. Den 18. februar var gipsen imidlertid smuldret. Om igen. Jeg påpegede endnu en gang den tidligere anmodning om aktindsigt fra 30. januar. Samme dag sendte Karl Bornhøft to redegørelser om sagen, og konkluderede, at der "er ikke noget der tyder på, at behandlingen ikke er som den skal være, men jeg beklager naturligvis, hvis du ikke føler dig tilstrækkelig informeret undervejs". Et klart politikersvar. Er der begået fejl eller ikke, eller er det som det skal være og også det lange tidsforløb? Da jeg fortsat ikke havde modtaget aktindsigt i journalen rykkede jeg Karl Bornhøft herom 24. februar 2004. Henvendelsen forblev ubesvaret. Nu var han åbenbart træt af mine henvendelser. 6. marts henledte jeg Karl Bornhøfts opmærksomhed på at "jeg fortsat står uforstående overfor at amtet fortsat ikke har besvaret henvendelse om aktindsigt" og påpegede, at amtet begik lovbrud, jf. forvaltningslovens § 16, hvor ansøgninger om aktindsigt skal imødekommes eller afslås snarest og inden 10 dage. Dette hjalp. Samme dag svarede Karl Bornhøft, at han gerne ville være behjælpelig, men først 16. marts modtog jeg det endelige materiale. Som lægmand er det imidlertid svært at vurdere om det lægefagligt har været i orden, men såfremt hver enkelt tilfælde skal være så kompliceret og langstrakt som dette, er det ikke uden grund at sundhedsvæsenet er meget dyrt. 10. marts blev gipsen fjernet i Aalborg og endelig vises heling. Det blev aftalt, at min datter skulle til genoptræning i Brovst, men vi har endnu intet hørt. Heldigvis går alt godt efter 4 måneders forløb og min datter er efter mange måneder blevet mobil (og glad) igen. Vi afventer nu seks ugers kontrol. Erfaringen med denne situation har lært mig tre ting: 1. Stol aldrig på en lægelig vurdering - følg din sunde fornuft og sig fra. Få en anden vurdering. 2. Undersøg først hvem der har specialviden og ret direkte henvendelse hertil. Der er en helt afgørende verden til forskel fra Farsø og Aalborg 3. Stol aldrig helt på at en politiker kan fremskynde en "langstrakt" sag og trænge igennem et system og sørge for, at også lovregler bliver overholdt Jeg har fornemmet ved mine besøg i Aalborg, at kvaliteten i Farsø åbenbart er problematisk. Såfremt du vil lytte til et godt råd, bør du iværksætte en bredere kvalitetsmæssig undersøgelse af afdelingen i Farsø, således at ingen fremtidige patienter kan risikere at komme i vor situation. I specialiseringens ånd og med den kvalitet man bydes i Farsø, vil det måske være bedre at lukke afdelingen og samle hele kompetencen i Aalborg.