Fødevarer

Inficeret kylling kaldes tilbage

Hold øje med Oliver Bornholmerkylling, for der kan være campylobacter i den.

Fødevarestyrelsen har fundet bakterien i kyllingen, der har været solgt i Føtex, Bilka, Salling og Netto butikker på Bornholm. De inficerede kyllinger er mærket med mindst holdbar til 30. juli 2008, og forbrugere opfordres til at levere kyllingen tilbage. Bakterien campylobacter kan give tarminfektion. Symptomerne er mavesmerter, opkast, feber, diarré og kvalme. /ritzau/