Thisted

Info-skærme knytter bånd

Initiativtager ønsker, at flere landsbyer kommer med i et netværk

Info-skærme, som her er sat op hos købmanden i Sennels, skal gøre opmærksom på, hvad der sker i området samt indbyde til fællesskab og dialog over hele Thy. Det er i hvert fald det, som initiativtager Klaus Wilbrandt Kjær (th)håber på. Der er plads til ti nye landsbyer i projektet. Bedsted og Nors, som her repræsenteres af Jens Martin Nystrup (tv), har meldt sig til projektet. Foto: Peter Mørk.

THY:Hanstholm, Snedsted, Hillerslev, Østerild og Sennels gik i 2016 sammen om en fælles platform for indendørs infoskærme. Skærme, som er sat op i indgangspartierne ved hallerne eller lokale indkøbsmuligheder. Skærme, som giver oplysninger om lokale begivenheder i for eksempel sportsklubber, men også viser lidt om, hvad der sker i nabobyerne. Hele formålet er at gøde jorden for fællesskab, samarbejde og dialog mellem landsbyerne. I øjeblikket er der som bekendt fem med i samarbejdet, men man vil gerne have yderligere ti med. Det kræver en portion penge, og dem har man allerede.

- Vi har fået 125.000 kroner fra Færchfonden og 75.000 kroner fra landdistriktspuljen til at udvide netværket med yderligere 10 landsbyer, siger Klaus Wilbrandt Kjær, Sennels, som er initiativtager til projektet.

- Lykkedes det, vil Thy være den første egn Danmark, hvor så mange landsbyer samarbejder i et netværk, siger Klaus Kjær.

Foreløbigt har to byer meldt sig på banen - nemlig Nors og Bedsted.

- Det er jo et projekt, der giver foreningerne mulighed for at få fælles fodslag samtidig med, at det vil øge kommunikationen mellem landsbyerne, siger Jens Martin Nystrup fra Nors.

Projektet er blot er et bud på, hvordan der kan komme et øget samarbejde og fællesskab mellem landsbyerne.

Skulle andre områder få lyst til at være med i projektet, kan man henvende sig til Klaus Wilbrandt Kjær, som har sat en deadline ved udgangen af året.

Kommentarer

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.