Informér bedre

De unge spiser mere og mere medicin, som har bivirkninger og kun dulmer, men ikke retter op på det, der er udløserfaktoren.

Danmark er på et skråplan, og de unges forældre har vist vejen gennem meget arbejde - gennem stort forbrug til samtalekøkkener, spabade og mærketøj. Det er da naturligt, at børnene følger i deres forældres fodspor. I pubertet kan de unge piger godt have problemer hormonelt og store smerter, men det kan sagtens klares med zoneterapi, akupunktur eller kranio-sakral terapi, der tager hovedpinen - naturlige terapier, der er fænomenale til at genoprette kroppens balance og skabe balance i det psykiske. Forenes det samtidig med en god faglig snak, kan de fleste svagheder illumineres. Det handler om at komme i balance og genoprette krop og psyke optimalt og ikke lægge låg på gennem medicin. Det koster intet at tænke sig om og tage det ansvar for vort liv, som kun vi selv kan og bør tage. Det vigtigste er jo at lære at elske sig selv, så man ikke absolut skal ligge under for flokmentaliteten og kagle som resten af flokken. Men der skal mod til at turde stå ved egne meninger og egen identitet. Det var en god idé, hvis sundhedsvæsnet informerede ordentligt om, hvordan medicinen på alle måder invaliderer os. Medicinalindustrien er en enorm magtfaktor og har kun ét for øje: at tjene så mange penge som muligt.