Information og viden i fokus på konference

Aalborg 2. september 2004 06:00

AALBORG: Virksomheders og organisationers anvendelse af information og viden er i fokus på en stor konference, der i disse dage holdes i Aalborg. Der er tale om den 12. nordiske "Konference om Information og Dokumentation", som gennemføres hvert tredje år og som betragtes som en af de mest markante begivenheder i Norden for informationsspecialister. I daglig tale kaldes konferencen blot Nord I & D. Årets konference har Danmarks Biblioteksskole som arrangør, og den foregår på Hotel Hvide Hus med godt 150 internationale informationsspecialister som deltagere. De har i løbet af de tre dage mulighed for at deltage i præsentationen af 32 konferenceindlæg med de nyeste resultater fra internationale forskere Dette års tema er "Viden og forandring" i vidensamfundets virksomheder, oplyser Paul Nordahl Andersen fra biblioteksskolen. Baggrunden er, at viden i det globale samfund er en af de vigtigste bevæggrunde til forandringer. Og samtidig er kontinuerlige forandringer nødvendige i den internationale konkurrence. -junk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...