Ingen afklaring i Hobro

Det var ventet, at Hobro IK ville forstærke sig, men der var intet nyt under solen, da transfervinduet lukkede

Mathias Hove Andersen
Pål Alexander Kirkevold blev sat i forbindelse med Hobro IK af det norske medie VG. Arkivfoto: Vegard Wivestad Grøtt / Scanpix
Sport 1. september 2015 01:00 - Opdateret 1. september 2015 08:22

HOBRO: Transfervinduet lukkede ved midnat mellem mandag og tirsdag, hvilket gav travlhed i de europæiske fodboldklubber.

Således også i Hobro IK, hvor sportschef Jens Hammer Sørensen var på jagt efter en eller to forstærkninger til offensiven.

Ganske overraskende var der intet nyt fra Hobro IK, da august blev til september, selvom norske VG satte nordjyderne i forbindelse med 24-årige Pål Alexander Kirkevold.

Angriberen har i denne sæson scoret otte gange for bundholdet Sandefjord, hvilket gør ham til holdets topscorer i Tippeligaen.

Selvom transfervinduet er lukket, kan klubberne fortsat tilknytte spillere, der er uden kontrakt. Det er også fortsat muligt at offentliggøre handler, som er gået igennem inden deadline.

NORDJYSKE har mandag flere gange forsøgt at kontakte Jens Hammer Sørensen, men det er ikke lykkedes at få en kommentar fra sportschefen, der utvivlsomt har haft et travlt døgn.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...