Lokalpolitik

Ingen ”banan” i halvcirkel

} De fire kommuner syd for Aalborg er en mulighed for en ny stor kommune. Af vittige sjæle kaldt ”bananen”. Der er så meget realitet i denne sammenlægning, at økonomiudvalgene mødes i dag i Støvring for at drøfte mulighedere. Og måske få aflivet øgenavnet. - Det er et irriterende navn, udtaler borgmester Anny Winther. Det er ingen banan, men en halvcirkel. Strukturkommissionen har afleveret sine anbefalinger, og de går blandt andet på, at fremtidens kommuner skal være mindst på 30.000 indbyggere som den mest økonomiske størrelse. Anny Winther peger på, at tre kommuner syd for Aalborg vil have 33.000 indbyggere, mens de fire til sammen vil have godt 40.000 indbyggere. Det er økonomiudvalgene fra NIbe, Støvring, Skørping og Sejlflod, der mødes og de vil blandt andet drøfte kommunernes høringssvar til Strukturkommissionens anbefalinger. - Der er så mange ukendte faktorer, påpeger Anny Winther videre, men det afgørende er, hvislke opgaver kommunerne i fremtiden skal løse. Om man blot vil have en landskabsreform eller det også skal være en opgavereform. Hun peger videre på, at der er brug for et forpligtende samarbejde, hvilket i den politiske verden vil sige direkte valg frem for de samarbejder kommunerne i dag har på forskellige områder. - Det nytter ikke, at man kan gå ind og ud af samarbejder alt efter hvilke emdbedsmænd og politikere, der er i en kommune, slutter Anny Winther.