Ingen beslutning er objektiv

Det er med nogen undren, at man i NORDJYSKE (28.3.) kan læse Orla Havs holdning til nedskæringerne på gymnasiet.

Gymnasiale uddannelser 1. april 2006 22:15

Som artiklen omtaler, har amtsrådet inddraget 14 mio. i gymnasiernes 2005-budgetter - penge, som skulle have været overført til budgettet i 2006. Dette efterlader så et "stort hul" i 2006-budgetterne, og da gymnasiernes budgetter for 2007 bliver de samme som i 2006, påvirker amtsrådets indgriben altså gymnasiernes økonomi i flere år fremover. Naturligvis må O.H. argumentere for dette drastiske skridt og i denne forbindelse forsøger O.H. efter min mening at efterlade læseren med etindtryk af, at den objektivt rigtige beslutning blev taget. Ingen politisk beslutning er dog objektiv, men udtryk for subjektive prioriteringer og idet følgende vil jeg forsøge at anlægge en alternativ vinkel på O.H.'s argumenter. 1. Regeringens nedskæringer bærer skylden. Politisk vil det naturligvis passe O.H. fint at aflevere sorteper til regeringen, men argumentet beskæftiger sig jo ikke med spørgsmålet om, hvorfor nedskæringerne rammer netop gymnasierne så hårdt. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man få den gyselige tanke, at O.H. i forsøget på at score kortsigtede partipolitiske point spiller hasard med de nordjyske gymnasiers fremtid. Sandheden er dog nok snarere, at O.H. kom på argumentet, efter beslutningen var truffet og ikke omvendt… Eller har Gunhild Bach Nielsen (R), der er formand for amtetsundervisnings- og kulturudvalg, mon ret, når hun i NORDJYSKE (28.3.)hævder, at årsagen er, at gymnasierne – i modsætning til sygehusene – ikke skal drives af den nye Region Nordjylland, hvor mange af de nuværende amtsrådsmedlemmer også har sæde? Amtsrådsmedlemmerne skærer altså bevidst på områder, de ikke i fremtiden skal administrere? Vurderingen må være læsernes, men det må konstateres, at udsagnet kommer fra en centralt placeret kilde, der på den anden side måske også har en egen dagsorden. 2. De 14 mio. udgjorde de lyseste penge. Jeg er meget i tvivl om, hvad O.H. mener med begrebet "lyseste", men det må formodes, at han mener iøjnefaldende eller oplagte. Altså således at forstå, at disse penge nærmest var i overskud og dermed kaldte på politikernes opmærksomhed. Vi er sandsynligvis mange gymnasielærere, der vil sætte pris på at få uddybet, hvorledes gymnasiernes udgifter til bl.a. overtid og ferie-/fridage kan være mere iøjnefaldende end andre amtslige udgifter. Sandheden er nok snarere, at der som før nævnt ligger klare politiske prioriteringer bag beslutningen, og brugen af ovenstående argument kan således tænkes at afspejle O.H.'s vurdering af, at de nordjyske vælgere ikkevil købe de faktiske argumenter… 3) Gymnasierne var advaret, men hørte ikke efter. Et argument, der ligger under O.H.'s værdighed. Ræsonnementet er altså, at gymnasierne burde have brugt pengene inden udgangen af 2005 helt uden at skele til forårets udgifter? Sagen er nemlig den, at gymnasiernes budgetår følger skoleåret, og derfor var det svært at forudsige udgifterne for foråret. Det er ikke hver dag, man oplever en amtsborgmester belære gymnasierne om at en økonomisk uansvarlig adfærd havde været hensigtsmæssig og tilmed ville have forhindret behovet for amtsrådets indgriben. Ifm. dette argument er det værd at hæfte sig ved, at visse gymnasier slet ikke havde råderet over alle disse penge, før regnskabsåret var omme. Frederikshavn Gymnasium måtte f.eks. vente til sidst i januar 2006 med at få tilført en lille halv million til overtidsbetaling. Hvordan O.H. mener, at gymnasierne skal bruge penge i 2005, de ikke råder over før 2006, skylder han at forklare. Protestskrivelsen fra gymnasiernes bestyrelser og rektorer synes yderligere at foreslå, at gymnasiernes ledelser slet ikke kendte til O.H.'s advarsler, og i samme retning peger artiklens omtale af et tillidsbrud mellem amtet og gymnasierne. Konkluderende vil jeg mene, at O.H.'s forsøg på at karakterisere beslutningen om at inddrage 14 mio. hos amtets gymnasier som "den objektiv bedste løsning", ikke er uden problemer. Flere forhold synes at indikere, at andre spændende vinkler kan anlægges. O.H. fremstilles ofte som en god udøver af det politiske håndværk, men denne sag kunne tyde på det modsatte. Lad os håbe, at såvel O.H. som de resterende amtsrådsmedlemmer har modet og fornuften til at genoverveje beslutningen om at ødelægge gymnasiernes økonomiske fremtid. I modsat fald håber jeg, de nordjyske Folketingspolitikere vil tage sagen op med de relevante ministre. Det åbenlyst urimelige i amtsrådets beslutning må for pokker da være gået op for nogen folkevalgte?!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...