EMNER

Ingen billige huse i selve Aalborg

Hvis man vil købe en billig bolig i Det Nye Aalborg er det ud af byen

AALBORG:Er man på udkik efter et hus til en overkommelig pris, så skal man ikke overveje at bosætte sig alt for tæt på Aalborg. Når man kigger på de 10 billigste huse i Det Nye Aalborg Kommune, så er der nemlig kun et af dem, der ligger i den nuværende Aalborg Kommune. Det hus ligger endda i Tylstrup, så man kan ikke ligefrem slentre ind til centrum. Til gengæld er huset til 350.000 kr. fjerdebilligst i vores undersøgelse. Det tiendebilligste hus i Det Nye Aalborg koster 475.000 kroner. Anden- og tredjepladsen i den nuværende Aalborg Kommune koster henholdsvis 525.000 og 695.000 kroner. Det absolut billigste hus er til salg i Nibe Kommune. Her er der tale om et håndværkertilbud til 199.000 kroner. Der er 126.000 op til en delt andenplads. Det drejer sig om to huse i Sejlflod Kommune. I alt er tre af de 10 billigste huse i Nibe Kommune, som til gengæld kan bryste sig af kun at have halvt så mange huse til salg, som de to andre små kommuner. Sejlflod Kommune har hele fem huse på top ti listen, mens to af husene ligger i den nuværende Hals Kommune.