Ingen blomster og slet ingen fest 8. marts

Patrica Nielsen kom i tanke om kampdagen. Foto: Hans Ravn
Kønsroller 9. marts 2007 05:00

HJØRRING: I nogle lande får kvinderne en fridag på 8. marts - Kvindernes Internationale Kampdag. I andre lande siger man tillykke til kvinderne med dagen, og de får blomster eller chokolade. Her i Hjørring mødte vi ikke en eneste kvinde, der havde fået lykønskninger eller blomster i kampdagens anledning. Vi gik på gaden og spurgte tre kvinder, om de overhovedet vidste, hvilken dag det var i går. - Det er da torsdag, kom det helt spontant fra Patricia Nielsen, Hjørring. Hun vidste også, at det var 8. marts. - Åh ja det er jo Kvindernes Kampdag. Jeg havde bare lige glemt det i farten. Lotte Marie Pedersen, Hjørring, vidste med det samme, at det var Kvindernes Internationale Kampdag. Hun havde oven i købet været på nettet dagen før for at læse om, hvad det er for en dag. - Men jeg fejrer det ikke. Bente Olesen, Lønstrup, har det meget let med 8. marts: - Det er Kvindernes Internationale Kampdag, men også min mands fødselsdag. Og han er meget stolt over, at havde fødselsdag på netop den dag. Men jeg fejrer ikke Kampdagen. Jeg bor i Lønstrup, og dér fejrer man den slet ikke.jb

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...