Ingen blufærdighed i Skråen

Der var storskærm, så til- skuerne kunne se alt, uanset hvor man havde plads. Foto: Lars Pauli
Teater 6. september 2009 06:00

Fringe Festival Puppetry of The Penis # # # # ¤ ¤ To nøgne mænd fra Australien står på en scene og laver figurer med deres peniser. Det både lyder og er mærkeligt, men ikke desto mindre fyldte Puppetry of The Penis Skråen i Nordkraft, da de kom forbi med deres show. I fagsprog kalder de det genital origami, og der er absolut ingen tvivl om, at showet ikke henvender sig til alle. Men hvis man accepterede præmissen til showet, med de to nøgne mænd på scenen, fik man glimrende underholdning i en times tid. Og showet startede som lyn og torden. Simon Morley og David Friend viste ingen tegn på blufærdighed, da de smed deres kapper efter et minuts tid. De to komikere oplyste, at de håbede, publikum var klar over, hvad de gik ind til. Det var de fleste heldigvis, og det lykkedes hurtigt at få et imponerende tag i publikum. Og hvis man ikke havde fået pladser foran, kunne man se de mange figurer på storskærm. På scenen stod de to australske mænd og lavede figurer som burgeren, vindsurferen, skateboardet, Ayers Rock og George Bush med deres peniser. Nogle figurer var sværere at genkende end andre, men fokus i komikken var helt klart lagt på publikums skepsis overfor det, de var mødt op til. Nemlig to mænd, der gjorde, hvad man ikke gør - de blottede sig på åben scene og fik det til at virke som om, at det var det mest naturlige. I løbet af showet forsvandt lidt af intensiteten i takt med, at publikum blev rolige ved situationen. Det blev en smule kedeligt at se de to komikere stå med ryggen til publikum og vende om med hot dog'en eller kænguruen nogle få sekunder senere. Heldigvis kom der lidt mere gang i showet mod slutningen, hvor der var langt mere bevægelse fra de to komikere. Dermed sikrede det showet en ganske fornuftig afslutning. Showet vil næppe være et, man kan se igen. Der er overraskelsen og det ukomfortable ved situationen ganske enkelt for centralt. Men et enkelt show giver masser af underholdning og morskab, hvis man ikke bliver skræmt af showet. Showet var en del af Fringe Festivalen, hvor der bliver prøvet grænser med underholdning. Og her passede Puppetry of The Penis helt perfekt ind, selvom de for længst selv har vænnet sig til at stå nøgne på en scene. De har lavet showet siden 1997, og har i den periode været rundt i det meste af verden. Laust Stoltze laust.stoltze@nordjyske.dk Puppetry of The Penis Skråen i Nordkraft. Fringe Festival fredag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...