Skagen

Ingen brugere til dyr ordning

SKAGEN:En halv million kroner er brugt til ingen verdens nytte. Det synes at være konsekvensen af frit valg ordningen for de ældre i Skagen Kommune. - Regeringen og Dansk Folkeparti lovede bedre forhold for de ældre ved at indføre en frit valgs ordning til en halv milliard kroner. I Skagen fik vi halv million kroner til arbejdet, og de penge er brugt til gennemføre og administrere ordningen, forklarede Bjarne Kvist (S), der også er socialudvalgsformand, i sin 1. maj tale. - Men ikke en eneste af de ældre i Skagen Kommune har benyttet sig af muligheden, konstaterede Bjarne Kvist. - Man lovede også de ældre en check på 5.000 kroner, fortsatte Bjarne Kvist. - Ja, hvor blev den af, lød kommentaren fra en af de ældre partifæller. - Jeg har ikke hørt om nogen, der har opfyldt betingelserne for at få checken. Så vidt jeg ved er der ingen i Skagen, der har fået pengene, fortalte Bjarne Kvist. toen