Ingen bus til børnehaven

} NEJ: Børne- og kulturudvalget i Hobro Kommune har afvist en anmodning fra Houvejens Børnehave om bustransport til og fra børnehaven. Børnehaven søgte kommunen om at lave et mødested ved Rosendalskolen eller Rosenhavens Daginstitution for børn, der ønsker at blive indskrevet i Houvejens Børnehave. Forslaget lød på, at mødestedet skulle have åbent fra 6.36 til 8.30, hvorefter børnene transporteres med bus til Houvejens Børnehave. Formand for børne- og kulturudvalget Jan Hviid (V) siger, at udvalget fastholder hvad det tidligere har sagt, nemlig at børnehaven på Houvej er for lille til at kapere udgiften til en bus. Det var en klar politisk udmelding helt fra starten for halvandet år siden, da kommunen lavede omlægningerne på Sct. Georgs Gården, påpeger Hviid. } SUPERLEDERE: Tanken om, at en børnehave og skole med fordel kan ledes af en og samme person - en superleder - har rumsteret i Hobro Kommune et stykke tid. Nu er samtlige ledere i Hobro Kommunes folkeskoler, sfo'er og børnhaver inviteret til en introduktionsmøde om "Ny ledelsesstruktur" 11. august. Formand for børne- og kulturudvalget Jan Hviid (V) afviser, at man har bestemte børnehaver eller skoler i tankerne som oplagte fremtidige samarbejdspartnere. - Vi er kun på det stadie, hvor vi tænker og undersøger, siger Jan Hviid.