Lokalpolitik

Ingen cykler på trappen, tak

Cyklister må pænt vente på elevatoren, der kommer ingen slidsker

ARDEN:Blandt andre, har cyklister og folk med barnevogne undret sig over, at de bliver nødt til at vente på elevatoren, hvis de vil krydse banelegmerne på Ardens nystation. Det ville da være nemmere, hvis man et par slidsker gjorde det muligt, at tage transportmidlerne med op og ned ad trapperne. Men sådan bliver det ikke. - Vi ønsker hverken cykler, knallerter eller barnevogne på trapperne, siger borgmester H. C. Maarup (S) og giver flere begrundelser. Den første begrundelse lyder, at Nordjyllands Amt forbyder den slags slidsker ved nybyggeri, fordi de flere gange har været skyld i ulykker. Ifølge borgmesteren vil alternativet til elevatorløsningen være en meget lang linjeføring under banen, fordi lovens bogstav foreskriver en maksimalhældning af hensyn til handicappede og gangbesværede. Resultatet af de vedtagne stigningsprocenter kan ses uden for kommunekontoret, hvor adgangsrampen snor sig for at give den lovmæssige hældning. - Og det vil vi ikke bytte med, lyder kommentaren fra formanden for teknik- og miljøudvalget Elav Pinstrup (V). - Vi ønsker heller ikke, at trapperne skal indgå i en mountainbike-bane, tilføjer H. C. Maarup, der glæder sig over den elegante løsning med elevatorene. Borgmesteren henviser til, at cykler kan trækkes op ad trappene, hvis cyklen holdes på skrå, så hjulene kører på de lille rampe der er under gelænderet, men han mener dog, at de få sekunder det tager at vente på elevatoren er til at overkomme.