EMNER

Ingen downloads til pirater

Er du en af de mange, der har en piratkopieret udgave af Windows? Så er det snart slut med at hente programmer og udvidelser ned fra Microsoft. Om få måneder sætter firmaet lås på webstederne for Microsoft Download Center og Windows Update, så kun brugere med købte og betalte Windows-udgaver får adgang. Låsen begrænser f.eks. adgangen til Windows Media Player og Microsofts nye antispyware-program. De vigtige sikkerheds-rettelser, som hentes med automatisk opdatering, vil dog fortsat være åbne for alle. På den måde undgår Microsoft, at millioner af ubeskyttede pc'er gør internet endnu mere usikkert, end det er i forvejen. Microsoft skønner, at op mod en fjerdedel af alle Windows-installationer er piratkopier.