EMNER

Ingen dramatiske indgreb

FJERRITSLEV:Der er ikke behov for så store besparelser på næste års budget i Fjerritslev Kommune, som borgmester Otto Kjær Larsen (V) lægger op til. Det mener byrådsgruppen af politikere uden for parti, Steen Andersen, Otto Kjær, Karl Aage Jespersen, Søren Grøn, Ejler Winkel og Johan Svaneborg. De har netop været samlet for at gennemgå det administrative budget. - Det er vores opfattelse, at der skal justeres hist og her men uden, at det går ud over servicen over for borgerne. og vi mener ikke, at det er nødvendigt at høvle 3,5 millioner kroner af, som borgmesteren har lagt op til, siger Steen Andersen. Gruppen kan ikke se nogen grund til at gå så hårdt til sagen, eftersom kassebeholdningen er god. - I gennemsnit har kassebeholdningen i år været over 30 millioner kroner. så der er et rimeligt spillerum, siger Steen Andersen. Politikerne uden for parti melder ikke konkrete tal ud her og nu, men ifølge deres oplæg til budgettet er der ikke behov for store omvæltninger.