Ingen efterløn til Kate og William

Ugens to hovedpersoner får næppe brug for ugens mest omtalte offentlige ydelse. Kate og William klarer sig uden efterløn, for akkurat som i Danmark så betaler de britiske skatteborgere for at holde liv i det royale cirkus. De pengekommer ikke i spil, når der skal spares på hverken den ene eller den anden side af Vesterhavet. Selv om Europas republikanere benyttede brylluppet til at samles i London for at sikre sig opmærksomhed, så er sagen dødfødt i både Danmark og Storbritannien: Republikken har ikke en chance. Så længe de ikke blander sig i politik, er de kongelige da også nydelige familier, som sikkert gavner turistbranchen I virkeligheden burde jeg måske have ondt af de mange små prinser og prinsesser: De er jo født til offentlig beskuelse og ditto forsørgelse - selv om det sker meget langt fra den starthjælp, andre indvandrerfamilier i Danmark bliver budt. Indvandrerfamilie? Jo da: Syv af prins Christians otte oldeforældre er født som statsborgere i andre lande. Andre har brugt ugen efter den forrygende påske på at kæmpe ihærdigt for og imod efterlønnen. Grundlæggende virker det ikke logisk at betale sunde og raske mennesker i den arbejdsduelige alder for at blive hjemme. Men det virker heller ikke specielt logisk at ville afskaffe den, mens arbejdsløsheden har bidt sig fast. Det virker også forunderligt både at ville afskaffe efterlønnen og hæve pensionsalderen. På den måde kan den reelle tilbagetrækningslader i et snuptag stige fra 60 til måske 68 år. Det er godt nok et stort spring. Ingen har vist i øvrigt foreslået at udsætte pensionen til ministre og folketingsmedlemmer til 65/68 år i stedet for de nuværende 60. Men politik handler langt fra altid om logik. De mange forhandlinger hos finansministeren skal styrke landets finanser med (for tiden) 47 milliarder - og det gør man så i Dansk Folkepartis optik ved at bruge hundredevis af millioner på at genindføre grænsekontrollen. Dén sammenhæng står ikke helt klar. Samme parti har stillet et i grunden sympatisk forslag om at kræve 40 år på arbejdsmarkedet for at få efterløn. Det skal holde de der fæle akademikere fra fadet. I praksis vil forslaget udløse et gigantisk bureaukrati: Hvor mange 40, 50 eller 60-årige kan dokumentere, hvornår de begyndte på arbejdsmarkedet? Hvad med alle dem, der har været på deltid i perioder? Hvad med studerendes sommerferiejob eller studiejob - det er da lige så reelt arbejde som at pakke leverpostej? Hvem kan gøre rede for dagpenge eller sygedagpenge 28 år tilbage i tiden? Listen af spørgsmål kan fortsætte i det uendelige. Med andre ord: Forslaget tjener kun et eneste formål, nemlig at bruge uviljen mod folk med lange uddannelser til at lokke vælgere til. Sidst på ugen var regeringen da også ved at samle mod til at sige sandheden til de politiske åndsfæller i DF: Forslaget duer ikke. I USA viste præsident Barack Obama sin dåbsattest frem for at bevise, at han (naturligvis) er født inden for landets grænser, nærmere bestemt på Hawaii. Endnu en af det republikanske partis politiske nulbonner, Donald Trump, havde nemlig sikret sig opmærksomhed ved at så tvivl om den kendsgerning. Dermed lægger han sig i det stolte fodspor af Sarah Palin, den største politiske katastrofe, der nogensinde har været i nærheden af Det Hvide Hus. Obama kan håbe, at Trump og Palin bliver hans konkurrenter ved valget næste gang; så kan han se frem til den største valgsejr siden Enver Hoxhas dage i Albanien. Mens Trump mest kalder på hånlatter, så er der ikke noget at grine af i Syrien. Et brutalt styre myrder hæmningsløst civile borgere, hvis eneste "forbrydelse" består i på fredelig vis at demonstrere for demokrati. At gribe ind militært er umuligt, men det haster med at droppe enhver diplomatisk og handelsmæssig forbindelse med styret. I Danmark kan vi nøjes med at glæde os over foråret, for husk: Skoven står smukkere end nogensinde på denne 1. maj - så tag roligt i skoven frem for til demonstration. God søndag