Retspleje

Ingen erstatning til Jens Arnes mor

Jonna Ørskov tabte torsdag sagen, hvor hun havde krævet erstatning i forbindelse med sin søns død i politiets varetægt. Kvinden vil nu anke sagen til Højesteret.Opdateret klokken 10.44.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jonna Ørskov har nu både landsrettens og Højesterets ord for, at politiet ikke har ansvaret for hendes søns død på en rasteplads mellem Aalborg og Løgstør i 2002. Arkivfoto

Vestre Landsret har torsdag morgen besluttet, at der ikke skal betales erstatning til Jonna Ørskov i sagen om hendes søn Jens Arne Ørskov, der i 2002 døde af hjertestop under en anholdelse. Landsretten har frifundet både Nordjyllands Politi og Justitsministeriet i sagen. Den 21-årige Jens Arne Ørskov blev anholdt i forbindelse med en byfest i Løgstør. Under anholdelsen blev han voldelig og sparkede en rude i stykker på en politibil. Han mistede bevidstheden og døde, efter han i ophidset tilstand blev trykket ned mod jorden med hænderne i håndjern på ryggen. Han døde af et hjertestop. Ikke brugt unødvendig magt Landsretten har vurderet, at der ikke er grundlag for at antage, at der blev anvendt unødvendig magt ved anholdelsen i Løgstør, under køreturen eller på rastepladsen i forbindelse med, at anholdte blev lagt ned på maven og forsøgt lagt i benlås. Jens Arne Ørskovs mor, Jonna Ørskov, har i otte år kæmpet for at få placeret et ansvar hos Løgstør Politi for hendes søns død i juni 2002 på en rasteplads ved Sebbersund. Jonna Ørskov krævede 120.000 kroner. Boet efter Jens Arne Ørskov krævede det samme. Tre gange er ulykken blevet undersøgt af statsadvokaten for Nord- og Østjylland, og alle tre gange med samme svar, om at betjentene handlede korrekt. Læs domsafsigelsen her.