EMNER

Ingen fælles front mod Fogh?

EU:SF's nuværende folketingsmedlem Lene Garsdal retter (10.12.) et angreb på undertegnedes syn på EU. Egentlig troede jeg, at vi som SF'ere havde som opgave at stå sammen om at lave fælles front mod Fogh-regeringen! Men det må vel være tilladt at rette et par misforståelser i Lenes skriveri. Det er rigtigt, at mit indlæg ikkehandler om SF's aftale med Fogh, men man kan da konstatere, at Fogh politisk set har gjort det godt. Til gengæld handler mit indlæg om Forfatningstraktatens konsekvenser for Europa. Netop den økonomiske og monetære union (ØMU), som nu bliver stålsat i traktaten, sætter nogle grænser for, hvorledes der kan føres økonomisk politik i EU/Europa. Lene tror, at hun med forfatningstraktaten kan få et handlekraftigt Europa, der kan modvirke social udstødelse og arbejdsløshed med den nuværende ØMU. Men Forfatningstraktaten og Stabilitetspagten sætter grænsen for, hvorledes der kan føres en aktiv beskæftigelsespolitik i Tyskland, hvilket jeg opfatter som meget bekymrende. De arbejdsmarkedsreformer, der på det seneste er gennemført i Tyskland bør ingen SF'er have sympati for - Europassvøbe ligger primært omkring mere end fire millioner arbejdsløse i Tyskland. Ligeledes ligger det i naturlig forlægelse af den økonomiske union, at tjensteydelser efterhånden skal udsættes for markedsmæssig konkurrence. Og der er da ingen tvivl om, at den politiske højrefløj ser frem til, at der for alvor kan sættes fart i udfordringsretten over for f.eks. ældrepleje m.m. over hele Europa. Danmark står ikke uden for den økonomiske union - kun uden for den monetæreunion. Og det løser ikke Europas problem med et dansk forbehold og med en grundlæggende forkert indretning af den samlede europæiske økonomi. Heri er den europæiske venstrefløj enig, men Lene Garsdal er åbenbart mere enig med Anders Fogh.