Løgstør

Ingen finfølelse?

ÆLDREPLEJE:Til byrådsmedlem Mai-Britt Iversen (S) ang. ligestilling: Ejer du overhovedet ingen finfølelse? Det drejer sig overhovedet ikke om dygtighed. Det kan godt være, du ikke har noget imod at sprede ben for indtil flere unge mænd, der vasker og smører i alle krogene - men efter 30 år med arbejde i ældresektoren ved jeg, at det er at øve vold over for en 90-årig frøken, men det forstår du åbenbart ikke. Faktisk lyder det groft, men ellers forstår du det måske? Din henvisning til læger duer ikke. De fleste ældre kvinder, jeg kender, har kvindelig læge. Ligeså unge kvinder - men det skal måske også forbydes? Gudskelov har mine overordnede altid taget hensyn til de ældre. Aase Jensen Røgilhuse 18, Løgstør