EMNER

Ingen fokus på fattigdom

H. Juul Nielsen efterspørger (22.1) en definition af en fattigdomsgrænse. Det sker i forbindelse med debatten om det stigende antal fattige danskere. Men vi har i Danmark det problem, at den siddende regering og dens støtteparti Dansk Folkeparti er modstandere af at indføre en fattigdomsgrænse, som man eksempelvis har det i Sverige.

Jeg kan ikke se anden grund til dette end, at de ikke ønsker fokus på problemerne med fattigdom i Danmark. Derfor bruger jeg, ligesom Finansministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, OECD¿s fattigdomsgrænse. Den siger, at for at kunne karakteriseres som fattig, skal man tjene under halvdelen af medianindkomsten i et land. Medianindkomsten er den indkomst, som mere end halvdelen af et lands befolkning tjener mere end. I 2004 ville det sige, at man havde 6693 kr. om måneden til at betale alle udgifter (husleje, vand, varme, el, forsikringer, mad, tøj osv.). Jeg tror alle kan sætte sig ind i, at det er meget få midler, hvis man som voksent menneske, der eksempelvis ikke har adgang til billige kollegieboliger, skal have en hverdag og et liv til at hænge sammen, måske endda med børn. Til sammenligning angiver Forbrugerinformation, at man som enlig skal have 7075 kr. til sig selv om måneden efter huslejen er betalt (dog ikke vand, varme og el) for at kunne leve det, de kalder ¿et rimeligt liv¿ med normale forbrugsmuligheder. Ud fra OECD¿s officielle fattigdomsgrænse var der sidst det blev gjort op 260.000 danskere, der levede i fattigdom, heraf 50.000 børn.

Breaking
Følg snestormens rasen live - politiet vil have lastbilerne af vejene
Luk