Ingen for fine til at arbejde

Manglen på arbejdskraft er katastrofal. Både det private og det offentlige arbejdsmarked mangler hænder og hoveder.

Specielt inden for håndværk, industri og landbrug er problemet stort, men også service- og socialsektoren har store problemer med at rekruttere medarbejdere. Og problemet bare vokser og vokser. I flere år har landbruget besat de ledige jobs med Østeuropæere. Nu er turen så kommet til byggefagene, hvor der tales tysk og polsk på mange byggepladser, samtidigt med at der direkte takkes nej til nye ordre. Kasseapparaterne i butikkerne, specielt på Sjælland, betjenes i stigende omfang af svenskere, som dagligt tager turen over Øresund. I industrien løses problemet på forskellig vis, enten ved at bruge flere udenlandske underleverandøren, eller ved direkte at flytte produktionen ud af Danmark. Aviserne uddeles i stigende omfang af udlændinge. I socialsektoren må der i stigende omfang anvendes dyrt betalte bureau ansatte vikarer, hvis de i det hele taget er til at skaffe. Situationen er katastrofal, om end det ikke kommer bag på nogen. Fremskrivning af befolkningstallet har i flere år vist at store årgange ville forlade arbejdsmarkedet, samtidigt med at de årgange som træder ind på arbejdsmarkedet er små. Det brede ”velfærdsforlig” fra før sommerferien, er et lille skridt i den rigtige retning, men løser på ingen måde problemet. Der må snarest iværksættes nye initiativer. Glædeligt er det, at beskæftigelsesministeren har indset det paradoksale i, at flere hundrede tusinde i den arbejdsduelige alder, enten hæver dagpenge eller kontanthjælp, samtidigt med at de ledige jobs overtages af udlændinge. Hvis vi skal opretholde velfærden, må alle tage fat, og ingen bør føle sig for fin til at modtage et anvist arbejde. Det mest effektive redskab er i den forbindelse, simpelt hen at skrue ned for de offentlige ydelser. Det virker. Da Nyrup-regeringen sammen med Konservative i 1996 halverede dagpengene for unge ledige under 25 år, den såkaldte ”ungepakke”, faldt ledigheden blandt unge under 25 år, fra ca. 30.000 i 1994 til ca. 10.000 i 1997. Også den generelle arbejdsløshed faldt i den pågældende periode, men hvor de unge tidligere var overrepræsenteret i arbejdsløshedskøen, skete der et skred, så unge i dag i større grad tager enten et job eller en uddannelse. Samtidigt med at der bør skæres ned for de offentlige ydelser, skal omskoling og opkvalificering øges betragteligt, så flaskehalse i videst mulige omfang undgås. Også en sænkning af skatterne på arbejdsindkomst vil øge udbuddet at arbejdskraft. Specielt topskatten er så stor en afgift på arbejde, at mange takker nej til overarbejde, når der kun bliver 28 kr. tilbage af hver tjente 100 kr. Grænsen for betaling af topskat bør derfor hæves betragteligt, fra de ca. 318.000 kr. som er gældende i dag. Ydermere har den høje marginalskat den konsekvens, at unge veluddannede simpelthen forsvinder ud af Danmark, og søger til lande med mildere skattesystemer. Også motivationen til uddannelse og opkvalificering forsvinder, når det økonomiske incitament mindskes via den høje marginalskat. Østaftalen, som til dels forhindre Østeuropæere i at tage arbejde i Danmark, udløber heldigvis i 2009. Men hvorfor ikke afskaffe den helt. Personligt ser jeg hellere at varer bliver produceret at polakker i Danmark, end af polakker i Polen. At ledigheden er speciel høj blandt herboende indvandrere er velkendt. Netop nu er der mere end nogensinde aktuelt at også disse ressourcer kommer i anvendelse. I kommuner, amter og regioner må vi bare se til, at nybyggeri og renovering af f.eks. nedslidte skoler og ældreboligere må beskæres eller udskydes pga. voldsomme prisstigninger. At personalemangel inden for pasning, pleje, undervisning mv. gør det umuligt at løse opgaverne over for borgerne På Christiansborg er problemerne velkendte. Her ved man godt, hvad der skal til. Men virkeligheden er desværre, at bag de tykke mure spørger man sig selv, om tiltagene nu også vil blive godt modtaget. Resultatet er, at intet sker. [ Per Larsen, Svanelundsvej 36, Hjørring, er medlem (K) af det kommende regionsråd samt Hjørring Byråd. E-mail: bypl@hjoerringkom.dk