Ingen forbedringer

Reform betyder normalt en større forbedring.

Men under den nuværende regering har ordet mistet sin oprindelige mening. Reform kan sagtens for V, K og O betyde mindre eller større forringelse. Reform er blevet et indholdsløst pynteord, som politikere bruger, når de skal sløre hensigten med en ny lov. Sidst er der sket en "reform" af reglerne for aktivering af arbejdsløse. Den vil højst gøre ondt værre. Regeringen mener, den vil få flere flere i arbejde, men midlerne er helt forfejlede. Et kernepunkt er, at flere skal i virksomhedspraktik og job med løntilskud. Det er meget tvivlsomt, om de to ting overhovedet gavner de arbejdsløse. Der er stor risiko for, at endnu flere arbejdsløse kommer til at fungere som billig eller gratis arbejdskraft for grådige arbejdsgivere og spareivrige kommuner uden at det fører til et reelt job bagefter. På den måde flyttes de arbejdsløse blot til andre offentlige kasser. Arbejdsløse i praktik og i løntilskud optager jobfunktioner, som ellers skulle være blevet til rigtige arbejdspladser med rigtig løn. "Reformen" har også til formål at sætte en stopper for de meningsløse jobkurser, hvor arbejdsløse f.eks er sat til at vælge, hvilken fugl de er, eller at bygge spaghettitårne. Det er fornuftigt at stoppe den slags meningsløse aktiviteter, men "reformen" vil samtidig tage livet af mange gode forløb. Og den kassetænkning, der lå bag de dårlige forløb, gøres der ikke op med. Der er brug for individuel hjælp, der tager højde for den enkelte arbejdsløses ønsker og muligheder. Og så er der brug for en grundlæggende forbedring af mulighederne for meningsfuld og brugbar uddannelse, mens man er arbejdsløs. En kommende rød regering vil tage et grundigt opgør med hele den kultur af mistillid og kontrol, som de ledige udsættes for. Det er tankevækkende at arbejdsløse skal kontrolleres i hoved og r.., hvis de skal have understøttelse. Når erhvervslivet modtager støtte fra staten kan de nøjes med at aflevere en tro-og-love erklæring. Arbejdsløse skal behandles med respekt.