Ingen forbrydelse bag dødsfald i Aalborg Øst
Politiet vurderer efter den foreløbige efterforskning, at manden ikke er dræbt

Galleri - Tryk og se alle billederne.
AALBORG:Efter alt at dømme ligger der ikke en forbrydelse bag en mands død i en bolig i Aalborg Øst.
På grund af en mistænkelig omstændighed efterforskes dødsfaldet som en drabssag, men undersøgelserne peger ikke i retning af et drab, oplyser politikommissær Lars Nørskov Jørgensen.
Obduktion tirsdag
- Den samlede vurdering er, at der ikke ligger en forbrydelse bag. Men vi kan selvfølgelig ikke være 100 pct. sikre, og derfor skal manden obduceres tirsdag, siger Lars Nørskov Jørgensen.
Manden blev mandag formiddag omkring klokken 11 fundet af en nabo i en bolig i Aalborg Øst.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.