Silkeborg

Ingen forbrydelse bag ligfund

SILKEBORG:En obduktion har vist, at der sandsynligvis ikke ligger en forbrydelse bag fundet af liget af en mand på en majsmark ved Silkeborg i weekenden. - Vi tror, vi ved, hvem det er. Men vi skal lige have kontrolleret hans tandsæt for at være helt sikre, siger vicekriminalinspektør Jørgen Dalsgaard. Politiet regner med, at det er en cirka 30-årig mand, som er kendt for misbrug af alkohol og forskellige stoffer. Obduktionen har endnu ikke fastslået en endelig dødsårsag. Liget havde ligget på marken i cirka seks uger, inden det blev fundet i weekenden, da bonden høstede sin mark. /ritzau/