Ingen forklaring på sene aborter

Eksperterne har ingen forklaring på, hvorfor flere kvinder vælger at få en såkaldt sen abort, altså efter 12. graviditetsuge. Stigningen kommer samtidig med, at antallet af danske kvinder, som får foretaget abort, i dag er det laveste, siden den frie abort blev indført i 1973. - Jeg har ingen forklaring på stigningen, som navnlig har genetiske årsager. Det kan selvfølgelig være et tilfældigt år, men i forhold til det samlede antal aborter, så går det den modsatte vej, siger formanden for Abortankenævnet, Torben Hvid. Ifølge Abortankenævnets årsberetning for 2001 søgte 711 kvinder sidste år om tilladelse til at få en sen abort, mod kun 630 i 2000, hvilket er en stigning på 13 procent. I 658 tilfælde blev der sidste år givet en sådan tilladelse, hvilket er 10 procent flere end året før. I forhold til 2000 er der navnlig flere ansøgninger om at få foretaget en abort i 19.-20. uge af graviditeten, men set over de seneste seks år er stigningen mest markant i 13.-16. uge. I perioden mellem 1996 og 2000 har der ellers ikke været de store svingninger i antallet af ansøgninger eller tilladelser. Torben Hvid afviser dog, at stigningen i de sene aborter skyldes, at Danmark er et af de lande i verden, der laver flest fosterundersøgelser. Resultatet, der viser, om barnet vil blive handicappet, kommer først efter udløbet af 12. svangerskabsuge, hvor man har ret til abort uden at skulle spørge om lov. - Når lægerne bliver bedre til at finde fejlen ved fostre, så vil flere ønske at få abort. Men det er jo ikke noget, som er blevet udvidet i det seneste år, så det tror jeg ikke er forklaringen, siger formanden for Abortankenævnet. Loven siger, at en gravid kvinde kan søge om abort efter 12. uge, hvis lægelige eller sociale årsager taler herfor. Det er herefter op til abortsamrådene i de enkelte amter at bestemme, om der skal gives en sådan tilladelse. Et afslag kan ankes til Abortankenævnet. Abortankenævnet behandlede sidste år 32 sager om sen abort. I 29 af sagerne stadfæstede Abortankenævnet samrådets afslag, mens nævnet i to sager ændrede afgørelsen og gav tilladelse til abort til piger, som henholdsvis var i 21. og 22. graviditetsuge. Abortankenævnet gennemgik dog i 2001 i alt 239 sager - eller en fjerdedel af de behandlede sager ved samrådene - og i seks procent af tilfældene mente ankenævnet ikke, at der burde have været givet en tilladelse til en sen abort. I 2000 var dette tal kun 3,5 procent. Abortankenævnet skriver i sin årsberetning, at det navnlig er de gange, hvor kvinder har fået lov til den sene abort på grund af såkaldt "social indikation", som nævnet ikke er enig i. - I en del af de tilladelser, som ankenævnet var uenig i, havde samrådet begrundet tilladelsen med, at kvinden, hvis hun skulle føde barnet, ville blive forsinket i sin uddannelse. En sådan forsinkelse medfører ULEMPE for kvinden og kan indgå som et element i en samlet vurdering af kvindens situation, men er efter ankenævnets opfattelse ikke alene indikation for abort, hedder det i årsberetningen. Torben Hvid er dog foreløbig ikke bekymret for, om samrådene giver for mange tilladelser. - Mange gange er det jo skønsmæssige afgørelser, hvor der er tale om en hårfin afvejning. Men så længe det ikke mere end de fem-seks procent, hvor vi er uenige i afgørelsen, så er der ikke grund til bekymring, siger formanden for Abortankenævnet. /ritzau/