EMNER

Ingen fornuft i krig

Jeg har med stor interesse fulgt den dynamiske og engagerede debat i avisen de seneste uger.

ISRAEL/GAZA:Jeg har med stor interesse fulgt den dynamiske og engagerede debat i avisen de seneste uger. Det er meget inspirerende, når mennesker handler på noget, de brænder for. Jeg vil gerne have lov til at komme med mit personlige bud på en fortolkning af konflikten og måske bidrage en smule til debatten. Vi kan hurtigt blive enige om, at det, der foregår, er uhyggeligt og bør stoppe hurtigst muligt. Men der er ret mange nuancer i konflikten, som jeg ser den. Kernen er, at de to parter (der er sikkert flere, hvis man graver lidt) faktisk kæmper mod hinanden på to vidt forskellige fronter med to vidt forskellige strategier og våben. Konflikten kan sandsynligvis ikke løses med de nuværende strategier og vil i værste fald fortsætte endnu 50 år. Den nuværende situation er opstået, efter at Hamas i længere tid har provokeret Israel, som igen handler som de altid har gjort, og resultatet af denne omgang i "bokseringen" er fuldstændigt til at forudse - ingen ændring. Hamas er en organisation, der ser sig selv om forsvarer af palæstinenserne og den arabiske kultur. Organisationen kæmper en avanceret krig i medierne. Hvad der foregår på jorden er mindre vigtigt, og civile ofre er acceptabelt, da man kæmper for en større sag. Organisationen bruger nemlig de civile ofre til at skubbe til opinionen og medierne i den arabiske og vestlige verden. Den ultimative succes for Hamas er nok, at flere arabiske lande samtidigt angriber Israel, når Hamas eller en anden organisation har pustet til ilden længe nok. Dog er det nok usandsynligt, da Israel kører en hardcore linje over for modstandere, og måske vil sætte sine atomare våben ind i en storkonflikt. Hamas' strategi er ud fra denne argumentation nyttesløs og skaber ingen konkrete succeser. Israel kæmper umiddelbart konventionelt med normale hærstyrker, der fungerer bedst med militære og konkrete sejre samt vedvarende opbakning i hjemlandet og i omverden. Landet har fra starten kæmpet med alle tilgængelige midler da en konventionel krig vindes ganske enkelt af den der har mest eller flest… En konventionel styrke bruger sin magt på mest effektive vis til at sætte modstanderen ud af spil på kortest mulig tid, og Israel er givet vis effektiv til det. Der er ikke noget at sige til at Israel bruger alt hvad de har, for hvem ønsker at mange landsmænd skal omkomme. Israel har låst sig fast på denne traditionelle strategi som ofte ikke fungerer optimalt overfor en organisation som Hamas. Desværre ændrer det ingenting, og det ender nok også denne gang status quo igen. Begge parter kan endda påstå, at de har vundet, fordi de kæmper på to forskellige fronter på samme territorium. Grotesk! Jeg vil gerne advokere for, at man som dansker tager stilling med omhu. Konflikten er fuldstændigt umulig at udrede, lige meget hvor lang tid man går tilbage i historien. Gjort er gjort, kampe er kæmpet, som de dengang fandt bedst. I dag kan vi kun vente på, at Israel igen ser rødt og slår hårdt til - helt efter de traditionelle forskrifter. Det eneste, vi kan være sikre på, er, at flere civile ofre. Konflikten bliver ikke anderledes, før en af parterne justerer sin taktik. Nu må vi se fremad, folkens! Hvornår sker der ændringer i konfliktens grundelementer? Skal hele den samlede omverden lægge pres på begge parter til en forandring? Pres via diplomatiske, økonomiske, politiske kanaler samt medier? Det kunne være interessant at se, hvad der ville ske, hvis Hamas ikke fik mediedækningen, eller hvis Israel undlod at bebo områderne tæt på grænsen samt begyndte at sende bistand til flygtningelejrene i stor stil.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst