Aalborg

Ingen forretning uden nettet

} NORDJYLLAND: Nettet er blevet en handelsplads, og det må også små erhvervsdrivende indrette sig på. Det er budskabet, her uden indpakning, til nordjyske virksomheder fra Erhverscenter Nordjylland. - Loven om elektronisk fakturering til det offentlige trådte i kraft for et år siden, og siden er kravene fra blandt andet Aalborg Kommune skærpet til, at leverandører også skal kunne modtage elektroniske ordrer, påpeger virksomhedsrådgiver John Ebsen, Erhvscenter Nordjylland. Med syv seminarer i løbet af foråret, det første i dag, vil Erhvervscenter Nordjylland ruste erhvervsdrivende til e-alderen. - Det handler også om marketing på nettet, påpeger John Ebsen. Temaet for første seminar handler blandt andet om metoder til at få sin virksomheds navn højt op på Google - reklamefolk taler om søgemaskineoptimering. De arbejder også med bannerreklamer, og web-statistik: hvor mange besøger en virksomhds hjemmeside og i hvilket mønster.