Ingen forstår den rigtige Jude Law

Han er blevet skældt ud for utroskab og for at være dameglad, men det mener skuespilleren selv er løgn.

Ingen forstår den rigtige Jude Law

Der gik ikke lang tid fra skuespilleren Jude Law gjorde det forbi med sin kone, Sadie Frost, til han blev set i armene på skuespillerinden Sienna Miller, som han begyndte at date.

Men forlovelsen med hende blev dog hurtigt afbrudt, da rygterne om, at han skulle have været hende utro med sine børns barnepige, begyndte at svirre.

Et rygte, Jude Law senere måtte bekræfte som værende sandt.

Alligevel mener Jude Law, at han hverken er dameglad eller én, man ikke kan stole på i et forhold.

Og han er godt og grundigt træt af folk, der siger det modsatte.

- Jeg har været i længerevarende forhold det meste af mit liv, og jeg er loyal helt ind i sjælen. Det er derfor, at sådan nogle mærkater som dameglad og sexsymbol ikke passer på mig, siger han til det tyske Cosmopolitan.

- Det viser bare, at folk overhovedet ikke forstår, hvem jeg er, siger han og forklarer:

- Jeg er en person, der elsker at give til andre. Jeg er meget socialt anlagt. Og respekt for andre er meget vigtigt for mig, fortæller Jude Law.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst