EMNER

Ingen grænser for egenrådighed

FOGH:For et lille land som Danmark er evnen til at skabe politisk tillid hos vore parter og venner i og uden for Europa helt afgørende for at sikre indflydelse og danske interesse. Det lykkedes flot for Poul Nyrup Rasmussen som statsminister og Niels Helveg Pedersen og Mogens Lykketoft som udenrigsministre. Det lykkedes også på fornem vis for statsminister Anders Fogh Rasmussen som formand for EU sidste år. Derfor kan man undre sig over, hvordan statsminister Anders Fogh Rasmussen på få måneder har sat det hele over styr. Den bedste forklaring tror jeg findes i ordet: Egenrådighed. Han tror på sin egen ufejlbarlighed. Vil ikke lytte til andre. Det gælder erfarne folk i oppositionen, men også hans egen udenrigsminister og erfarne embedsmænd, blive der kort og kontant kørt hen over. Hele forløbet der førte til, at Danmark blev krigsførende nation i Irak, har efterladt Danmark som et europæisk land, der har bidraget til splittelse i EU, NATO og FN. Dertil kommer at statsministerens egenrådighed og arrogante behandling af en samlet opposition også har medført dyb indenrigspolitisk uenighed. Oven i det forløb kommer nu det groteske tillidssvigt over for statsledere og ministre fra andre lande, som bliver udleveres i en tv-udsendelse med statsministerens godkendelse. Fortrolige drøftelser under forhandlingerne om EU-udvidelsen, bliver offentliggjort. Det er fatalt. Det er fuldstændig ødelæggende for Danmarks fremtidige muligheder, når vi skal forhandle med andre lande. Det er også en offentlig og international udhængning af udenrigsminister Per Stig Møller, som ikke kan kritiseres for at tale fortroligt med sin egen statsminister. Resultatet er, at Danmark nu har både en statsminister og en udenrigsminister, som andre lande ikke fremover tør tale fortroligt med. Om det juridisk kan komme ind under betegnelsen "landsskadelig virksomhed" er nok tvivlsomt, men det bliver virkningen, når Danmarks interesse skal varetages, så lang tid Anders Fogh Rasmussen er statsminister. Helt katastrofalt bliver det, når statsministeren forsvarer sin handling og kalder det for en nødvendig større åbenhed. Dermed har han også sagt til statsledere og ministre fra andre lande, at man heller ikke fremover kan føre fortrolige samtaler og drøftelser med danske regeringsmedlemmer. Det samme må vel gælde for danske politikere. Skal skaden begrænses til de ulykker, som allerede er sket, må statsministeren ud med en uforbeholden undskyldning. Derudover må han gøre det klart, at fortrolige drøftelser fremover vil blive respekteret og ikke blive brugt i forsøg på selvpromovering og selvforherligelse på bekostning af Danmarks omdømme og muligheder. Statsminister Anders Fogh Rasmussen må selv rydde op efter sig. Det kan han ikke tørre af på udenrigsministeren, som også er et af ofrene for Anders Fogh Rasmussens egenrådighed.