Arden

Ingen gravemaskiner i gang med at oprense golfsøer

HJERRITSDAL/HEGEDAL:En del bilister lagde i går forgæves vejen forbi Tornsdalsvej og Wiegårdsvej for at se entreprenørmaskiner oprense de tre søer i det planlagte golfområde på norsiden af Mariager Fjord. Men NORDJYSKEs oplysning var et rent fejlskud. Ingen entreprenærmaskiner har været på job i området. Oprensningen kan tidligst foregå i september. Det er for sent nu. Om det sker i efteråret, ønsker investorernes formand, Ebbe Nyvang ikke at oplyse. Fugle skal have fred Hobro/Arden Fjordgolf A/S har ret til at oprense de tre vandhuller på det udtænkte baneområde uden for fuglenes yngletid. Den periode fastsatte det daværende Nordjyllands Amt fra 1. april til 1. september. Men af Naturklagenævnets kendelse fra november 2005 kan udledes, at der ikke må oprenses i tidsrummet marts til september.