Ingen grund til at klandre den ene part

ISRAEL: Tidligere folketingsmedlem Holger Graversen (S) synes, at mit indlæg vedrørende konflikten i Israel oser af mangel på indsigt. Det må naturligvis stå for HG's egen regning. Det beror vel på en subjektiv vurdering, hvilken indsigt man søger. I hele mit lange liv har jeg læst om og fulgt med i og har tillige undervist om jødernes historie og tilblivelsen af nationen Israel. Desuden har jeg besøgt landet. Men selv om HG bliver bakket op af Ole Michaelsen, som siger, at det ikke er relavant at sige, at striden mellem jøder og arabere er så gammel som historien, er kendsgerningen, at når jødernes tildeling af Israel er bibelsk begrundet. Hvis nogen vil påstå sig velorienteret om forholdene i Israel og stridighedere uden at tage højde for Israels lange historie, er man "på herrens mark", og éns indsigt "oser" af lyst til at fordreje historiske kendsgerninger. Det er godt og nødvendigt at holde sig orienteret gennem bøger på markedet. Men det nytter ikke at kalde sig velorienteret, dersom man lider af berøringsangst over for Bibelen. Herfra kan man hente nogen forklaring på den aktuelle konfliktsituation. Endnu har jeg ikke læst Jørgen Flindt Petersens bog "Bryllup i Ramallah", men selv om jeg altid har oplevet ham som en bundhæderlig journalist, er det som forfatter, han udsender den bog, og så har han ret til at være énsidig, sådan som anmeldelserne giver udtryk for. Men for både journalister og politikere er det nødvendigt, dersom de vil fremstå hæderlige og troværdige, at de holder sig fra at være énsidige. I min omtale af konflikten i og omkring Israel havde jeg netop beflittet mig på at dele sol og vind lige. Derfor skrev jeg, at "der er ingen grund til at klandre den ene part mere end den anden". Selv om HG synes, at min fremstilling oser af mangel på kendskab til den ulykkelige konflikt, er det nok snarere sådan, at vi hver for sig er tilbøjelig til at søge viden og indsigt, hvor vi bekræftes i vore sympatier og finder opbyggelse derved. Men uden at udnævne nogen af parterne til større skurk end den anden, vil jeg vedblivende hævde, at der i konflikten frem for noget må skabes et "ground zero", et nulpunkt, hvorfra parterne kan vise god vilje og gå i forhandlinger som begyndelse til en ny fremtid for begge folkeslag.