Pension

Ingen grund til panik: Lønnen kommer

Løn og pension vil gå ind på kontoen i dag, uanset hvilken bank man harm, siger Danske Bank

Arkivfoto

Arkivfoto

DANMARK:Der er ingen grund til påske-panik: Løn og pension vil gå ind på kontoen onsdag uanset, hvilken bank man har.

Det oplyser pressechef i Danske Bank Kenni Leth til Ritzau.

Mange danskere vågnede ellers op til en ubehagelig overraskelse til morgen. For flere havde ikke modtaget deres løn og pension i dag.

Ifølge epn.dk drejer det sig om kunder i Nordea, Danske Bank og Jyske Bank.

Forsinkelse i systemerne

Nordea skrev allerede tirsdag på bankens Facebook-side:

”Der er desværre forsinkelser på vores systemer, så nogle kunder ikke har fået deres løn ind på kontoen endnu. Det beklager vi meget og arbejder benhårdt på sagen. Vi vender tilbage med mere information snarest muligt.”

Den manglende løn og pension kan blive et problem fordi onsdag er sidste rettidige betalingsdag for en række udgifter.

Hvis pengene ikke ankommer senere onsdag, kan kunderne på grund af påsken tidligst få dem tirsdag den 2. april, der er næste er næste bankdag.

Pengene kommer

- Det er en forsinkelse i bankernes interne betalingssystemer, der gør at pengene ikke lige stod på kontoen til morgen.

- Det er det system, der overfører penge mellem bankerne - fra den ene bank til den anden - der er årsagen, siger Kenni Leth.

Er pengene ikke allerede kommet ind på kontoerne nu vil de - uanset hvilken bank man har - komme i løbet af nogle timer, fastslår Kenni Leth, onsdag morgen.

Der er ikke overblik over, hvor mange danskere, der er ramt af forsinkelsen.

- Alle kunder i Danske Bank har på nuværende tidspunkt fået deres penge, siger Kenni Leth.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst