EMNER

Ingen helte

IRAK-KRIG:Se på nettet! skriver Lars Nielsen til Hans Garbe om debatten om Irakkrigen, som L.N. er så stolt af, at Danmark har deltaget i. Jeg vil da kaste opfordringen tilbage til L.N. Nettet indeholder ganske rigtigt en masse oplysninger om bl.a. Irak-krigen. Siden 2003 er over 1 million dræbte, og det er hovedsagelig civile. Hvor mange lemlæstede og kaotiske flygtninge der er, vides ikke, men tallene skønnes at være 10 gange så store, som de, der er døde. Og iflg. anti-tortur expert Manfred Nowak, er torturen i Irak nu endda blevet værre, end den var under tyrannen Saddam. Der verserer nu en sag om hvor mange fanger danske soldater udleverede til amerikanerne til tortur. Men danske soldater har jo også selv deltaget i tortur af irakiske fanger i Abu Ghraib fængslet. Krigen har kostet danske skatteydere omkring tre milliarder kr. plus nogle dræbte unge mennesker. Og landet er mere eller mindre ødelagt af terrorhandlinger Men desværre ser det ud til, at der omkring 1.500.000 danskere foruden Lars Nielsen, der synes at krig er det eneste middel til at standse uro rundt i verden. U-landshjælp/fattighjælp var nok et bedre middel, men det giver ingen "helte".