EMNER

Ingen hjælp at hente

Reglerne på området omkring SU og de uafbrudt uddannelser er klare og uomtvistelige.

Det forklarer faglig konsulent på ydelseskontoret i Hjørring Kommune, Henning Andersen, som en reaktion på Nikoline Anderssons råb om hjælp. - I pauser mellem to uddannelsesforløb, som er planlagt, er der ingen mulighed for at få kontanthjælp. Det betragtes som et såkaldt ubrudt uddannelsesforløb, så der er man henvist til at holde ferie. Og der må man ernære sig via erhvervsarbejde. Der er mulighed for at søge hjælp til enkeltudgifter. For eksempel huslejen, forklarer Henning Andersen. Nikoline Andersson blev på EUC Nord undervist af tidligere socialdemokratisk byrådsmedlem Helmuth Zickert. Han var en af de første, der spottede hendes talent. Han synes, afgørelsen lyder noget besynderlig. - Man snakker så meget om, at man gerne vil have nogle unge mennesker til at komme videre. Så vidt jeg husker er Nikolines situation lidt tung, men hun er en knalddygtig pige, som man netop burde hjælpe i gang, siger Helmuth Zickert.