Ingen hjælp til Grønlandskvarteret

Frygt for ghetto ubegrundet, siger politikere

AALBORG:- I princippet har I ingen problemer. I har ingen ghetto, og der er ikke nogen på vej, sagde byrådsmedlem Anna Kirsten Nielsen (S) til et møde påGrønlands Torv tirsdag aften. Hun var sammen med byrådskollegerne Henrik Thomsen (SF) ogRainer Dannemare (K) inviteret til møde i Aalborg Samråd SØ. Samrådet havde ønsket at politikerne kom med indspark til, hvordan man kunne forhindre ghettodannelser i Grønlandskvarteret. Samrådet ser en tendens til, at etniske borgere flytter ind, mens ressourcestærke borgere flytter ud af kvarteret. Men umiddelbart var der ikke den store politiske anerkendelse af samrådets bekymringer. Rainer Dannemare havde fået kommunen til at finde statistikker frem over området, og her fremgik det, at i Grønlandskvarteret var der syv procent udenlandske statsborgere. - Og det kan vel næppe betegnes som en ghetto. Jeg synes ikke, det er alarmerende, men hvis I har tal, der viser noget andet, lytter jeg gerne til det, sagde han. En af tilhørerne kommenterede med at sige, at der på Seminarieskolen er 26 procent to-sprogede, og at det ikke stemte overens med, at der kun skulle være syv procent to sprogede i området. Problem på enkelt vej Flere pegede på, at hvis man ser på kvarteret som helhed, så er der ikke tendens til ghetto, men at der var problemer på især en vej og i enkelte boligafdelinger. - Vi ønsker ikke at drive flygtningepolitik. Vi vil bare have en mere ligelig fordeling af borgerne, sagde en tilhører. Anna Kirsten Nilesen pegede på, at man kunne gøre mere for at holde på de ressourcestærke ved at gøre området mere attraktivt at bo i, men direkte en lovning om hjælp til området, fik beboerne ikke. - Det er som om, at man først vil lukke brønden, når et barn et druknet. Man vil ikke gribe problemerne i opløbet, men først gøre noget, når der er et problem, siger Frank Sønderkær fra Aalborg Samråd SØ.