Ingen hjælp til løsladte arrestanter

Frifundne og personer, der afsoner hele straffen i varetægt, lades i stikken

Der er in­gen ef­ter­føl­gen­de hjælp at hen­te hos f.eks. Kri­mi­nal­for­sor­gen, hvis man fri­fin­des ef­ter en va­re­tægts­fængs­ling. Mo­del­fo­to
Retspleje 2. september 2007 06:00

KØBENHAVN: Du er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Men det er de skyldige, der har alle rettighederne. Sådan ser virkeligheden ud i de danske arrester, hvor godt 6000 personer sidder varetægtsfængslet om året. Som varetægtsfængslet er du ikke kendt skyldig i noget som helst. Men så længe du ikke er dømt og sidder i fængsel, har Kriminalforsorgen ingen forpligtelser. Ikke ligefrem noget, der hjælper på resocialisering, lyder kritikken fra Kriminalforsorgsforeningens formand, John Hatting. - Hverken handleplaner eller undervisning kan aktiveres, mens folk sidder i arresten. Og i takt med, at varetægtsfængslingerne bliver længere og længere, får Kriminalforsorgen mindre tid til at hjælpe fangerne, siger han. Længere i varetægt Antallet af anholdte faldt i perioden 2000-2006 med 19 procent, viser de nyeste tal fra Rigspolitiet. Sidste år slog politiet kløerne i 46.641 personer mod 57.275 i 2000. I samme periode lå antallet af varetægtsfængslinger stabilt på cirka 6000 om året. Af disse sad 717 personer varetægtsfængslet i mere end tre måneder i den seneste opgørelse fra 2005. - Folk sidder tit varetægtsfængslet så længe, at de afsoner hele deres straf i arresten. Når dommen falder, løslades de direkte ud i virkeligheden. Uden nogen form for handleplan, forklarer John Hatting. En handleplan beskriver den indsattes netværk og lægger op til fremtiden uden for murene i forhold til arbejde, bolig, uddannelse og eventuelt stofafvænning. Men hvis den dømte afsoner hele sin straf i arresten, forsvinder ansvaret fra Kriminalforsorgens skuldre. - Så skal kommunen træde til, hvis straffen lyder på mere end fire måneder. Men det sker stort set aldrig, fortæller Hatting. Helt skidt ser det ud for arrestanter, der frifindes efter deres varetægtsfængsling. Med mindre man er 18 år, er der ingen hjælp at hente hos hverken Kriminalforsorgen eller kommunen. Hul i lov John Hatting kalder det et hul i lovgivningen og ønsker en lovændring. Forsvarsadvokat Merethe Stagetorn har haft adskillige klienter, der har siddet i arresten uden grund. Senest var Stagetorn forsvarer for en 39-årig sønderjyde, der i februar blev frifundet for seksuelle forbrydelser mod to børn. Han sad varetægtsfængslet i et år. - Det var blot endnu et eksempel på, at varetægtsfængslinger i dag er urimeligt lange. Jeg forsøgte forgæves at få ham løsladt under afsoningen, men uden held, forklarer Merethe Stagetorn. Sønderjyden var efterfølgende overladt til sig selv og blev aldrig kontaktet af hverken Kriminalforsorgen eller kommunen. I dag lider han af post traumatisk stress syndrom som følge af fængslingen. En varetægtsfængsling kræver, at sigtelsen kan give mere end et år og seks måneders fængsel. Tal fra Justitsministeriets Forskningsenhed viser dog, at hver sjette person slipper med en mildere sigtelse end den oprindelige, når de dømmes eller helt frifindes. Ifølge fuldmægtig hos Domstolsstyrelsen Louis Lawaetz føres der ikke statistik med, hvor mange personer der bliver frifundet efter varetægtsfængsling. Ej heller tal på, hvor mange der afsoner hele deres fængselsstraf som varetægtsarrestanter ligger styrelsen inde med./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...