Gistrup

Ingen hjælp til tv-seere i Gistrup

Der ikke umiddelbart udsigt til nogen løsning for de 1600 tv-seere og internetbrugere i Gistrup, som fik sort skærm fredag middag.

1600 husstande i Gistrup kommer ikke til at se nytårstv i dag. Tv-signalet er nemlig blevet slukket som følge af en bitter strid.

1600 husstande i Gistrup kommer ikke til at se nytårstv i dag. Tv-signalet er nemlig blevet slukket som følge af en bitter strid.

Ifølge Key Account manager ved Stofa i Aalborg Per Burdack kan hverken Stofa eller YouSee hjælpe dem med at få forbindelsen igen. For selvom han har stor forståelse for den trælse situation medlemmerne af antenneforeningen i Gistrup er havnet i, er det ikke Stofa, der har slukket for signalet. Ingen hjælp at hente - Det er ved hovedstationen, som ejes af Nørre Tranders Antenneforening, der er slukket. Og vi hverken må eller kan gå ind på andres ejendom for at åbne igen, forklarer han. - Kommer Gistrup med en dommerkendelse er sagen selvfølgelig en anden, fortsætter han. - Men indtil da kan vi altså ikke hjælpe de mange, som ringer til os, fordi de ikke har noget internet, siger han. Bitter strid Striden mellem Gistrup og Nørre Tranders Antenneforening har været under opsejling gennem længere tid. Den drejer sig blandt andet om brugsretten til hovedkablet mellem Frederik Bajersvej og Alfred Nobels vej, og ifølge formand for Nørre Tranders Antenneforening Leo Andersen fik medlemmerne i Gistup så sent som den 30. december en mail med et tilbud om, at de kunne trække deres opsigelse tilbage, så ville NAT fortsat lade em bruge kablet. - Men det har de ikke reageret på, og derfor valgte vi også at lukke for signalet, forklarer han. Politianmeldelse på vej Leo Andersen talte tidligere på fredagen med formanden for Gistrup Antenneforening, som afslørede, at der nu er en politianmeldelse på vej. Men selvom han er ked af, at Gistrup-borgerne er blevet gidsler i den verserende sag, agter han ikke umiddelbart at foretage sig noget. - Det kan vi simpelthen ikke, forklarer han. - De har jo selv valgt at opsige deres medlemskab pr. 1. januar uden at have noget egentligt alternativ, Og vi må altså ikke levere tv til folk, der ikke er medlemmer, for vi har jo også vores leverandører at tage hensyn til, understreger han.