Ingen i 11. klasse i Aalborg

For de fleste folkeskoleelever lyder det næppe særligt tillokkende, men der en lille gruppe elever, hvis forældre eller værger hvert år ansøger om ikke eleven kan få lov til at tage et ekstra år i folkeskolen - det såkaldte 11. skoleår.

Der står nemlig i folkeskoleloven, at elever, hvis udvikling kræver særlig støtte kan tilbydes undervisning i 11 år udover børnehaveklasse. Men selv om behovet også er der i Aalborg, så holder kommunen fast i sit princip om kun at tilbyde et ekstra år i folkeskolen i helt ekstraordinære tilfælde. - Vi tror på, at problemet kan løse lige så godt andre steder i systemet, så derfor vil vi helst ikke give tilladelse til 11. klasse i Aalborg, siger skole- og kulturrådmand, Nils Bell (V). At skoleforvaltningen helst ikke ser 11. klasse har været kendt i folkeskolesystemet i lang tid, så derfor kommer der ikke ret mange ansøgninger. Derfor er det i dag stort set kun ansgøninger fra elever fra efterskoler, opholdsteder eller unge, der er i familiepleje. Hvis holdningen til 11. klasse ikke var så striks, så vurderer forvaltningen, at omkring 66 procent af de unge, der i dag er i folkeskolens specialforanstaltninger, ville søge om 11. klasse. Hvis de fik lov vil det koste kommunen omkring 12 millioner kroner på årsbassis.