Ingen ild i øjnene hos Vejgaard-spillerne

Vejgaard løb ind i nyt nederlag i 2. division, og især første halvleg var skidt

Christian Flindt Bjerg var særdeles skuffet efter nederlaget til Brabrand.

Christian Flindt Bjerg var særdeles skuffet efter nederlaget til Brabrand.

FODBOLD:Vejgaard løb lørdag ind i et nyt nederlag i 2. division i fodbold. Nedrykkerne fra Brabrand vandt 2-0 på Soffy Road, og bagefter var hjemmeholdets cheftræner alt andet end tilfreds.

- Vores første halvleg var under al kritik. Den kunne vi bare ikke være bekendt. Spillerne gik ikke på banen med ild i øjnene, hvilket ellers er vores varemærke. Så det var ikke godt nok, lød det fra en skuffet Christian Flindt Bjerg.

Han skiftede to mand i pausen, og indsatsen i de sidste 45 minutter blev da også bedre.

- Dér lignede vi os selv, og vi skabte de chancer, man kan forvente. Men alt i alt var Brabrands sejr fortjent, sagde Christian Flindt Bjerg.

Nederlaget efterlader Vejgaard på rækkens 10. plads. Holdet har syv point for 11 kampe.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.