Ingen interesse for skovejendom

Slet ingen bud indleveret ved fristudløb for mulige købstilbud.

Ole Jensen
Skovejendommen med tilhørende driftsbygninger ligger på kanten af Lindenborg Ådal. Foto: Torben Hansen
Natur 14. september 2009 07:45

Trods en stor forhåndsinteresse og mange fremmødte til et åbent hus arrangement har ingen overhovedet afgivet et skriftligt bud på Skov- og Naturstyrelsen Himmerlands skovejendom på Skindbjerglundvej i Gl. Skørping. Det får nu styrelsen til efter al sandsynlighed at få et professionelt ejendomsmæglerfirma med speciale i netop naturskønne ejendomme til at overtage salgsarbejdet. Det var anden gang at styrelsen forsøgte at sælge sin skovejendom på en 1,5 hektar stor grund på kanten af Lindenborg Ådal. I første runde i juli måned indløb to købstilbud, begge på omkring 1,6 mio. kr. Det fandt styrelsen var for lidt i forhold til den skønnede pris på to mio. kr. og gjorde endnu et salgsforsøg, der nu er mislykkedes.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...