Ingen job til højtuddannede udlændinge

Mens Nordjylland forsøger at tiltrække højtuddannede udlændige, går flere af dem allerede ledige rundt heroppe. Og det kan koste virksomhederne penge.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

John Kjær er projektleder på det nye store globaliserings projekt GLOBAL for de nordjyske virksomheder. Han fortæller, at problemstillingen med arbejdsløse ægtefæller til udenlandske videnarbejdere ikke er indskrevet som et særskilt arbejdsområde i p

Godt en tredjedel af de medrejsende ægtefæller til udenlandske videnarbejdere i Danmark står uden job, selvom langt størstedelen af dem ønsker et - og det står værst til i Nordjylland. På trods af flere røster om, at regionen skal være mere globalt orienteret, er 40 procent af de medrejsende ægtefæller her uden for arbejdsmarkedet, mens Sjælland har den mindste ledighed for gruppen på 19 procent. Det viser en undersøgelse foretaget gennem 2010 blandt 1505 internationale videnarbejdere i danske virksomheder. - Typisk vil de medrejsende ægtefæller også være højtuddannede, som måske har afbrudt en karriere i deres hjemland for at rejse hertil sammen med deres mand eller kone, siger Rasmus Bonde, kommunikationsansvarlig hos International Community, der er en del af Erhverv Aarhus. Kan koste virksomhederne penge International Community står sammen med arbejdsmarkedsstyrelsen, videnskabsministeriet, IDA og DTU bag undersøgelsen, hvor beskeden er klar: Den høje ledighed blandt medfølgende ægtefæller kan have alvorlige følger for virksomhederne. Hvis ægtefællerne må opgive at finde et job i Danmark, bliver konsekvensen i værste fald, at de udenlandske medarbejdere forlader Danmark igen. Derved går de danske virksomheder både glip af en potentiel døråbner til det globale marked, og de ressourcer, der er brugt for at få den udenlandske medarbejder til landet, går ligeledes spildt. Alvorligt problem Fra beskæftigelsesministeriet lyder beskeden, at man godt er klar over, at problematikken er en akilleshæl for flere virksomheder, og at det helt klart er et område, man har fokus på. For Flemming Larsen, direktør for Væksthus Nordjylland, er problemstillingen heller ikke ukendt. - Det er uheldigt, for det kan jo være en af grundene til, at man vælger Nordjylland fra. Når der kommer højtuddannede udlændinge og akademikere hertil, så er det vigtigt, at vi formår at fastholde dem, siger Flemming Larsen. - Vi skal skabe rammerne for, at virksomhederne på bedst mulig måde kan modtage og fastholde udenlandsk arbejdskraft. For hvis medarbejderne forlader jobbet igen, fordi de ikke trives, så mister virksomheden også den investering, de har lagt i at få den pågældende medarbejder herop. Og her taler vi i størrelsesordenen fra 50.000 til en halv million kroner alt efter uddannelsesniveauet, siger Bent Si-gaard, leder af Velkomstcenter Nordjylland. Mindre urban Centret, der blev etableret sidste efterår som et EU-støttet projekt under Beskæftigelsesregion Nordjylland. Ifølge Bent Sigaard kan den forholdsvis høje ledighedsprocent blandt medfølgende ægtefæller i Nordjylland skyldes, at koncentrationen af udlændinge er mindre i Nordjylland end i eksempelvis København. - København er mere urban end Aalborg, ligesom Aalborg er mere urban end Hjørring. Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i, men det at møde en fremmed er ikke helt så almindeligt her, som det er i København. Men vi vænner os mere og mere til det, siger Bent Sigaard. - Men jeg oplever også, at vi i Nordjylland er gode til at påtage os et ansvar for vores nye medborgere, hvorimod man måske mere glemmer det i storbyens hektiske hverdag, siger han. Velkomstcentret har oprettet flere tiltag rettet mod de udenlandske medarbejdere. Derimod er de tiltag, som skal rettes mod ægtefællerne, endnu i opstartsfasen. Her er planen at oprette et netværk for ægtefællerne samt at oprette en job- og cv-databank for dem. Louise Ganges arbejder for et af tre såkaldte 'Work in Denmark-centre' i Danmark, hvor hun har ansvaret for det nordjyske område. Hver torsdag og fredag sidder hun sammen med repræsentanter fra flere andre myndigheder for at guide de nytilkomne bedst muligt ud på arbejdsmarkedet. Her taler hun typisk med 5-10 herboende udlændinge ad gangen, hvoraf godt halvdelen af dem er en ægtefælle til enten en etnisk dansker eller en tilflytter. - Jeg oplever, at de nordjyske virksomheder gerne vil have, at folk taler dansk. At de for eksempel synes, at det bliver for besværligt, hvis de skal tale engelsk i frokostpauserne, siger hun. Af samme grund opfordrer hun de nytilkomne til hurtigst muligt at lære sig dansk, mens hun omvendt gerne så, at flere nordjyske virksomheder melder sig til den såkaldte "ægtefællebørs", Work in Denmark har oprettet netop for at komme problemet til livs. Jobbet frem for landet For kun to uger siden søsatte blandt andre Væksthus Nordjylland GLOBAL et stort internationalt vækstfremstød. John Kjær, der leder projektet, fortæller, at der ikke er en problemstilling, der er skrevet direkte ind i globaliseringsprojektet som et særskilt indsatsområde. Men siden både Beskæftigelsesregion Nordjylland og Dansk Industri er repræsenteret i styregruppen regner John Kjær med, at man vil tage problematikken op som et tema. - Vi må være realistiske og sige, at det først og fremmet er jobbet, der trækker videnarbejderne til Danmark. Så hvis livet uden for arbejdstiden ikke fungerer for familien, kan man nemt finde et andet attraktivt job i et andet land, hvor det er nemmere at falde til, mener Ramus Bonde fra International Community, der i flere år har arbejdet med at modtage, fastholde og tiltrække international arbejdskraft i Århus-regionen. - I Jylland har vi en del store internationale virksomheder med mange udenlandske medarbejdere, men vi har også mange små og mellemstore virksomheder, som ikke har ligeså mange erfaringer med at ansætte udenlandske medarbejdere, siger han. Hans erfaring er, at virksomhederne for eksempel kan få glæde af, at ægtefællerne kan holde oplæg om forretningskultur og traditioner på eksportmarkederne og på den baggrund rådgive virksomhederne, hvilket øger chancerne for eksportsucces. - I stedet for at rekruttere fra udlandet, hvorfor så ikke finde egnede kandidater blandt de ressourcestærke og højtkvalificerede udlændinge, der allerede befinder sig i Danmark? Det kan spare virksomhederne både tid og ressourcer, og det øger chancerne for at medarbejderne kan falde til, siger Rasmus Bonde.