Ingen jul uden Stig Rossen

Stig Rossen synger i Arena Nord 15. december

Hans Christensen
Stig Rossen: - Er man ikke i julestemning efter denne koncert, så står man vist ikke til at redde... Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Musik 10. oktober 2006 06:00

FREDERIKSHAVN: Stig Rossen i Frederikshavn i december måned. Det er efterhånden en juletradition på højde med grønlangkål, risalamande, klejner og julegløgg. Ingen jul uden ... Således heller ikke i år, hvor den danske musicaltenor med den store stemme lander fredag 15. december klokken 20. Traditionen tro byder Stig Rossen på et bredt repertoire fra ind- og udland, som selvfølgelig vil være præget af julen snarlige komme. Stig Rossen udgav i 1996 cd’en Julelys, der har solgt i over 100.000 eksemplarer, og nu 10 år efter udkommer efterfølgeren Når du ser et Stjerneskud, der udover titelklassikeren indeholder numre som Nu tændes 1000 julelys og Oh Holy Night. Årets gæstesolist bliver Karina Kappel. Hun har netop udgivet debutalbummet So Secretly og har en bred musiksmag der omfatter både klassisk, soul, R&B, blues og jazz. Stig Rossens julekoncerter i Frederikshavn var oprindelig i Frederikshavn Kirke, men flyttede sidste år til Arena Nord, hvor der mødte flere end 1200 publikummer op. Det er FfI Fodbolds Erhvervsforening, der arrangerer, og i år har FfI’erne allieret sig med TOPevent.dk. Billetprisen starter ved 200 kroner plus gebyr og vil man deltage i buffet’en inden koncerten, koster det 185 kr. pr. kuvert. Billetter kan købes på Frederikshavnerbilletten og fra midt i ugen også via BilletNet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...