Ingen julegaver til fleksjobberne

Mennesker med nedsat arbejdsevne skal også kunne komme i arbejde. Derfor har vi begrebet fleksjob for dem, der gerne vil ud på arbejdsmarkedet.

Men har de så lige vilkår med andre på arbejdsmarkedet? Svaret er desværre nej, selvom socialdemokraterne skubber voldsomt på for at give fleksjobberne lige ret til at være i en a-kasse. Vi vil også stille fleksjobberne lige over for efterlønsmodtagerne, men på begge punkter er V, K og DF ikke til at flytte. Derfor må en ligestilling af fleksjobberne vente på, at vi får en ny og bedre regering. For fleksjobberne er der især to problemer tilbage. Først er der det forhold, at fleksydelsespersoner ikke kan få indefrosset ejendomsværdiskatten i egen bolig. OK, det er så en mindre sag, men principiel alligevel. Efterlønnere og pensionister kan, så hvorfor ikke fleksjobbere, som fuldt ud kan sammenlignes med denne gruppe rent socialt og økonomisk ? Det andet er, at fleksjobberne ikke kan stå i a-kasse som andre lønmodtagere, som de må sammenlignes med på dette punkt. Derfor kan de heller ikke få et efterlønsbevis. Men fleksjobbere skal betale fem år mere end andre. Det er da en klar urimelighed, som socialdemokraterne har prøvet at få ændret, senest i forbindelse med lovændringen her op til jul. Det er en kendsgerning, at fleksjobberne for manges vedkommende er begyndt på det ordinære arbejdsmarked, men de er blevet ramt af en ulykke, nedslidning o.l. Alligevel ønsker de at bidrage til både samfundet og til deres egen forsørgelse. Ingen af fleksjobberne er jo ansvarlige for deres funktionsnedsættelse, så hvorfor må de ikke have samme ret? For socialdemokraterne forekommer det en dårlig undskyldning at argumentere med, at staten betaler et løntilskud til fleksjobberen. Hvad vedkommer det retten til efterløn? Det kan da ikke passe, at en fleksjobber skal straffes, når han eller hun har vist vilje til at bevare sin tilknytning til samfundet. Og hele tiden har vi fået de borgerlige partiers dårlige forklaringer eller rettere: ingen forklaringer. Fleksjobbet er blevet en stor succes, hvis man kun ser på antallet af nyoprettede jobs , men desværre er der en ledighed på ca. 20 pct. Det vil sige, at fleksjobberne betaler en meget høj pris gennem en højere og længere ledighed. Derfor stiller jeg spørgsmålet, hvorfor skal de betale i 30 år, når deres raske kollegaer kan nøjes med 25? Socialdemokraterne er blevet mødt med larmende tavshed fra folk, der ellers påberåber sig en god portion social ansvarlighed, og som bryster sig af at ville tage vare på de dårligst stillede i vores samfund. Socialdemokraterne ønsker fortsat en fleksydelse, som flugter med efterlønsmodtagerens vilkår. Nok har vi fået en bedre fleksjobsordning med de ændringer, som blev vedtaget før jul 2004, men fleksjobbernes mulighed for efterløn er fortsat for ringe. I al den tid, fleksjobberne var på det regulære arbejdsmarked har de betalt for at være i a-kasse og betale efterlønsbidrag. Men når den fulde erhvervsevne ryger, så er den konto spærret, om man så må sige. Regeringen kan ikke forstå, at det er en urimelighed. Måske kan vælgerne begribe denne meget enkle sammenhæng bedre end en beskæftigelsesminister.